Jeg kunne simpelt hen ikke stå for navnet på den her. Og med tanke på, hvor hårdt et muldyr – eller et æsel – kan sparke bagud, kan jeg sige, at denne drink nummer to til canastaklubbens julefest langt fra var lige så uskyldig som drink nummer et.
Da jeg i september – tror jeg det var – første gang begyndte at tænke på årets julefrokost med canastaklubben, var det mit faste fortsæt at lave et rigtigt cocktailparty med mange drinks.
I september tog canastaklubben på den årlige kortspils-weekend i Karins fritidshus i Oddesund. Det plejer at være mig, der laver maden – men i år ankom jeg sent fredag, så Karin havde svinget gryder og pander den første aften, og det var skønt bare at kunne sætte sig til bordet med god mad, godt selskab og en flaske rødvin.
Mad, der ligner babymos, tager sig ikke så fantastisk ud på fotos. Så jeg ved ikke, hvor mange, der tror på mig, når jeg nu skriver, at det her faktisk smager vildt godt…