Så er der en varm, styrkende drik – især god, hvis man er kommet kold og gennemblødt hjem 🙂 Men børnene skal nok have den UDEN alkohol…
Nå, nu har jeg fjernet en blød græskarmand, et par indtørrede potteplanter og en kost fra altanen – og har sat de mest udsatte potteplanter i læ. Så må vi se, om der virkelig kommer den storm, de siger. Lige nu er klokken 15.45, og det blæser stort set ikke. Men det regner da.
For lige som at ruste mig til rusk og regn, lavede jeg mig en chokoladedrik. Ansporet af Charlotte, der forleden på Facebook foreslog, at man kunne jage sorte tanker væk med chokolade 🙂 Nu har jeg godt nok ingen sorte tanker i dag, men man behøver vel aldrig megen anledning til noget med chokolade, vel?
Rødbeder med en creme af gedeost, fløde og peberrod – samt en indkogt balsamico-glace.
I 2005 havde jeg endnu det fedeste job, jeg nogensinde har haft; over en cirka to-årig periode, arbejde jeg nemlig delvist for Midtjyske Mediers lørdagstillæg FRI, som dengang såvel som nu bliver bestyret af Henrik Sejerkilde, den eneste journalist, der har totalt carte blanche til at rette, ændre og slette i mine artikler. Det bliver de nemlig altid bedre af. Han er bare så hamrende dygtig – og selv umanerligt velskrivende i sin ugentlige klumme.
I kølvandet på et krav om besparelser blev jeg imidlertid flyttet fuldtids tilbage på Dagbladet, og Henrik blev ladt alene tilbage med sit lørdagstillæg – dog med ret til at bruge Berlingske Tidendes flotte feature-artikler. Men det var altså slut med (for mit vedkommende) at rejse til København fem-seks gange om året og bruge fire dage hver gang på at lave 4-6 store interviews, der skulle bære de næste ugers lørdags-tillæg.
Den gyldne skål er lavet af min veninde, keramiker Anni Jensen – dugen er så gammel, at jeg overhovedet ikke kan huske, hvor jeg har den fra….
Jeg spiser tit “sære sammensætninger”, fordi jeg ikke bryder mig om at smide mad ud.
For eksempel lavede jeg stegt blomkål her til aften, fordi jeg havde et halvt blomkål, der var ved at tabe sprødheden – men jeg havde mest lyst til ovnbagte rødbeder, så dem lavede jeg osse! Jeg synes nu, at kombinationen gik rigtigt fint 🙂
Aloo betyder kartoffel og gobi betyder blomkål. Her i skøn blanding med masser af krydderier.
I oktober-november 2009 rejste min lagt-væk-rejseveninder Ulla og Sørine og jeg til Rajesthan, som ligger i det nordvestlige Indien. Vi fløj til New Delhi, hvor vi tilbragte et par dage med sightseeing og indkøb af behageligt indisk tøj (det europæiske blev pakket ned i kufferterne resten af turen) og så kørte vi ellers “ud i det blå” – eller snarere “ud i det gyldne” med vore chauffør Krishan.
Rajesthan er en ørkenstat, så der var ikke megen vegetation – til gengæld var der masser af sand. Og Kameler. Det var faktisk kamelerne, vi var kommet for at se. Det var nemlig Sørines tur til at bestemme (tre år tidligere havde Ulla bestemt, at vi skulle på shop-amok i New York), og hun havde altid drømt om at opleve det store årlige kamel-marked i Pushkar. Jeg kan så oplyse, at der er nogenlunde lige så mange heste, som der er kameler, samt masser af hellige mænd, og masser af kvinder i farvestrålende sarier. Markedet tiltrækker noget af en folkevandring, alle i de omkringliggende landsbyer vandrer ind til Pushkar denne ene gang om året.
