Jeg erkender, at dahl ikke er sådan en ret, man ser og tænker “nej, hvor lækkert – det må jeg prøve”…
Jeg tror faktisk, at man skal have prøvet at spise dahl for at vide, hvor lækkert det egentlig er. Og så skal man endda kunne lide linser.
Det kan jeg. Jeg tror, jeg kan lide alle linser, tørrede bønner, kikærter, korn og ris, som findes – næsten da.
Egentlig er det vist lige så meget en sommerdessert-ting som en vinter-ditto.
Men jeg havde stikkelsbær i fryseren og skulle stille med en kage-ting til nytårsaften. Så derfor denne Camilla Plum-opskrift.
Den smager dejligt og er frisk og let.
Godt nytår til alle jer, der kigger ind på min blog nu og da.
Nytårsaften har aldrig været min kop te. Jeg husker en nærmest uendelig række af “fester”, hvor alle har klædt sig festligt på, forventningerne er skruet helt urimeligt i vejret, og forstanden ryger ud efterhånden som spiritussen ryger ind.
Jeg tror faktisk kun, jeg har været til en enkelt nytårsfest, som jeg virkelig nød (ud over de nytårsaftener, jeg tilbragte i fred og ro med mine forældre og god mad) – det var hos et vennepar, Karin og Jørgen, og vi var masser af mennesker, der alle hjalp med madlavning, borddækning, underholdning med mere. Alderen gik fra omkring 10 år og op til omkring de 75, tror jeg, og selv om selskabet da ud på aftenen var selskabeligt overrislede, var der ingen vanvittige stunts, ingen ophidsede diskussioner og ingen pinlige scener. Kun sang, samtale og samvær. Det var godt.
Lige som rigtig mange andre danskere starter jeg også hvert nyt år med en mission, der går ud på at tabe mig. Og det er jeg i grunden ret god til.
Jeg er også enormt god til at tage på, så jeg har efterhånden lært nødvendigheden af at sætte hårdt ind i de måneder, der alligevel er årets kedeligste – januar, februar og marts. Det er vist i øvrigt det, man advarer imod – det der med yo-yo-vægten op og ned – men sådan er det altså for mig; jeg svinger fem til syv kilo i løbet af et år.
Risnudelsalat med rejer og thaidressing er sund og fedtfattig mad.