Kategoriarkiv: Opskrifter

And eller kylling med honningsauce

sauce
Starten på saucen- som man kan se, brugte jeg frisk mynte, men tørret dur også.

Hovednummeret til 2012-julefesten for min kortklub var and, som jeg serverede med forskelligt tilbehør.

Anden havde jeg fyldt med appelsiner stukket med nelliker og stegte den så i ovnen. Men saucen havde jeg neglet fra en opskrift på kylling med honningsauce.

Mens jeg stod og kogte saucen ind og testsmagte, tænkte jeg, at dette ville blive min mest eklatante fiasko til dato, for den var både sød og speciel.

Men tænk, så smagte den helt vidunderlig til anden. Og alle gæsterne var vilde med den. Ja, så heldig kan man være.

Læs videre And eller kylling med honningsauce

Panforte – italiensk julekage

panforte
Ærgerligt nok var dette uskarpe foto det eneste, jeg tog sidste år af kagen. Jeg kunne jo ikke vide, at jeg ville få brug for det til en blog…

Jeg har altid gerne ville prøve at lave panforte, den italienske julekage. Og det gjorde jeg så til sidste års julefrokost.

Først kiggede jeg på Camilla Plums version, der bestemt så spændende ud, men som også var mere “besværlig” end den opskrift, jeg endte med. Måske er hendes meget bedre, det ved jeg ikke, men i hvert fald blev den italienske kage, som man laver den på Hvidøre, rigtig lækker.

For det var netop i kogebogen “Køkkenet på Hvidøre”, at jeg fandt den opskrift, jeg brugte.

Læs videre Panforte – italiensk julekage

Rødkålssalat med pærer – tilbehør

hovedret jul
Hovedret – and med middelaldersauce, rødkålssalat med pærer og rosenkål med kastanjer og pancetta.

Anden ved sidste års julefrokost var lidt speciel. Den var fyldt med appelsiner og nelliker, og så blev den serveret med en sødlig (men helt vidunderlig) middelaldersauce.

Der var også rosenkål med pancetta og kastanjer til – og så ville jeg gerne have noget, der var lidt “lettere” og lidt friskt.

Det blev til denne dejlige rå rødkålssalat, frisk fra Karolines køkken 🙂

Læs videre Rødkålssalat med pærer – tilbehør

Glaserede rosenkål og kastanjer – tilbehør til julemaden

 

rosenkål
Rosenkål med pancetta og kastanjer.

Til en af julefrokosterne sidste år afprøvede jeg Gordon Ramsays glaserede rosenkål – og var vild med dem. Det var mine gæster også.

Nu skal det siges, at jeg elsker rosenkål og absolut ingen forståelse har for dem, der rynker på næsen af de kønne, små kål. Og heller ikke af lugten. Kål lugter ikke grimt. Kål lugter af kål.

Hvis du vil prøve noget nyt, men dog med et – engelsk – traditionelt julepræg, så prøv at sætte de her til anden, flæskestegen eller skinken.

Læs videre Glaserede rosenkål og kastanjer – tilbehør til julemaden