Kategoriarkiv: Opskrifter

Mere om gammelt brød – nu på italiensk :-)

Mikael, som satte min blog op, insisterede på, at jeg skulle have sådan en analyse-dims installeret, så jeg kunne se, hvilke opskrifter folk klikker mest på.

Og derfor kan jeg konstatere, at det folk allerhelst vil vide noget om er gammelt brød 🙂

I hvert fald er indslaget om, hvordan min veninde Anni anvender sit gamle brød, den mest læste.

Derfor tænkte jeg, at så kunne jeg da lige smide endnu en opskrift om brug af gammelt brød på. Det er en klassiker. En italiener, der har været brugt i århundreder, men det bliver den jo ikke ringere af.

Læs videre Mere om gammelt brød – nu på italiensk 🙂

Sennepssyltede drue-agurker

Agurken kom til Danmark i 1700-1800-tallet, og er i dag – næst efter tomaterne – den mest almindelige grøntsag i væksthus her i landet.

Vi spiser salatagurker (det er de lange “almindelige” agurker), asieagurker, der er buttede og uden kerner, samt drueagurker, som er de der små lækre nogen med tynd skal, som man oftest møder syltede.

Og som journalist kender jeg alt til “agurketiden”, der hedder sådan, fordi agurker er fulde af vand (altså “ingenting”), og det samme er avisernes historier i sommerskoleferien, mener man.

Lige nu bugner de private drivhuse rundt omkring, og hvis man ellers har passet sine planter, har de fleste sikkert flere agurker, end de lige kan spise.

Så kan man jo sylte.

Læs videre Sennepssyltede drue-agurker

Stikkelsbær med whisky (godt til pandekager for voksne)

stikkelsbær
Nogle stikkelsbær er modne nu – det afhænger dels af sorten og dels af, hvor i landet de gror…

Det er ikke mig, der sådan for alvor er god til det med mad og whisky. Jeg drikker den bare.

Det er Helle Høgild Nielsen fra Aulum, der kan det med at kréere opskrifter med whisky. Det gør hun til Whisky og Rom Bladet – mest kager, bagværk og desserter – og det gør hun på sin hjemmeside www.madsymfonien.dk

Det er også hende, der har fået mine øjne op for, at man kan andet end bare drikke whisky, så jeg spærrede gluggerne op, da jeg forleden på Facebook så en fyr slå et slag for stikkelsbær med whisky.

Han – journalist Per Henrik Hansen – indvilligede i at hoste op med opskriften.

Stikkelsbær med whisky

Nippede og rensede stikkelsbær bringes i kog med lidt vand – 1 dl pr. kilo bær.

Et stykke kanel tilsættes sammen med sukker og det hele koger i 10 minutter eller lidt mere. Brug 400 – 600 gram sukker pr. kilo bær, afhængig af hvor søde/sure de er – smag dig frem.

Lige før gryden tages af ilden tilsættes et par spiseskefulde whisky. Tilsæt også gelerings/fortykningsmiddel efter anvisning på pakken. Slut med at hælde i sylteglas, som er skoldede og skyllede med Atamon.

“Så har du lidt godt forråd til den lange mørke vinter,” siger Per Henrik og nævner, at stikkelsbær med whisky er særlig gode til pandekager…

Hanne Mettes syltede æbler (gode til Vesterhavs-ost)

 

Anne Mette Jensen
Anne Mette i sit privat køkken, hvor hun nu også holder mindre arrangementer med op til 16 deltagere.

Det seneste par år har utallige mennesker sagt til mig, at jeg da bare MÅTTE besøge Hanne Mette Jensen i Vemb.

Hun skulle være helt fantastisk til at lave mad, utroligt kreativ, og vildt god til at skabe stemning.

I dag fulgte jeg så opfordringerne og hoppede på toget til Vemb.

Og jeg kan da i hvert fald bekræfte, at Hanne Mette er supergod til at lave mad (jeg fik den skønneste frokost), at hun har sans for hyggelig indretning, og at hun er nem at snakke med.

Hvad jeg sådan alt i alt fik ud af det, kan man læse i Holstebro Onsdag den 21. august 2013. Hvis ikke man får Holstebro Onsdag ind af døren, kan man læse den på www.holstebroonsdag.dk hvor den opdateres hver onsdag efter klokken 13. Og man kan i øvrigt også søge i arkivet efter ældre udgaver.

Hanne Mette Jensen købte Vemb Forsamlingshus i januar 2009 og flyttede efter omfattende renovering ind i april 2010. Hun bor privat i en del af bygningen, mens resten er forsamlingshus – og hedder Smag & Sans Vemb Forsamlingshus.

Læs videre Hanne Mettes syltede æbler (gode til Vesterhavs-ost)