Billedet her over er billedet af en triumf – og en mega stor overraskelse!
For to år siden (maj 2023) fandt jeg en opskrift i bunken af løsblads-ark – opskrifter jeg har fotokopieret med den hensigt at prøve dem engang. Den var fra 2014, fra bladet Delicious, som jeg i dag abonnerer på som online-tidsskift (det er IKKE det samme som at sidde med et rigtigt blad, men der var for meget bøvl med at få bladet frem med posten efter Brexit…) – og opskriften var på Le vin d’orange.
Jeg havde læst om drikken før – en kombination af friske appelsiner, rosévin, vodka og vanilje – der både kunne være en aperitif til pigerne i canastaklubben, tænkte jeg, eller en skøn hjemmelavet gave.
Så jeg kastede mig ud i projektet, der strækker sig over mindst en måned. Hver dag kiggede jeg spændt på det store glas med alle lækkerierne og fantaserede om, hvor skønt det ville blive at drikke – og overraske canasta-pigerne med.
Så oprandt dagen, hvor jeg filtrerede og gjorde ved og hældte på steriliserede flasker. Jeg smagte også.
Det smagte grimt.
Men – tænkte jeg – i opskriften stod der, at man skulle lave det i god tid inden jul (i Frankrig drikker man det åbenbart til jul), så det skulle da bare have lidt tid.
Nogle måneder senere prøvede jeg at smage igen. Det var stadig absolut ikke uforglemmeligt. Og faktisk glemte jeg det så. Indtil forleden, hvor jeg ville have plads i “sprutskabet” – det mørke skab, hvor jeg gemmer alle de flasker, jeg har haft med hjem fra diverse ferier, og som jeg aldrig drikker af…og de flasker, jeg har købt til at mixe drinks, som jeg kun prøver én gang.
Nå, der fik jeg så øje på to mindre flasker med påskriften “hyldeblomstvodka” og en mellemstor samt en lille flaske med påskriften “Le vin d*Orange”. Sidstnævnte var der bundfald i – gys.
Men nu smider jeg jo ikke noget ud uden lige at smage på det. Først åbnede jeg hyldeblomstvodkaen, der duftede vidunderligt. Til gengæld smagte den dårligt, metallisk og slet ikke af vodka. Den røg i vasken.
Så åbnede jeg den lille Le vin d’Orange uden nogen som helst forventninger… den var fantastisk! Jo sgu!
Efterfølgende skoldede jeg en ny stor flaske, filtrede de to flaskers indhold ned i den nye – og satte den i køleskabet. På billedet øverst er det sådan en køleskabskold version med isterning på en varm dag – og det er GUDDOMMELIGT!
Den kommer canastapigerne til at smage til jul – to år efter den oprindelige plan 🙂 Den kan holde nærmest uendeligt, skriver Delicious – det kommer den ikke til her i huset!
Le vin d’orange
(cirka 1 liter – arbejdstid 15 minutter + trække-/infusionstid)
3 store saftige appelsiner (se note 1)
Saften af 1 citron
200 g sukker
750 ml lys rosévin
150 ml vodka eller eau de vie
1 vaniljestang, flækket og kornene skrabet ud
Kom de hele, uskrællede appelsiner i en stor gryde med kogende vand, og blanchér dem i 3 minutter for at dræbe naturlige gærceller på skrællen, som kan give uønsket gæring. Hæld vandet fra.
Halvér appelsinerne, og pres saften ned i et stort sylteglas eller en stor skål med låg. Tilsæt appelsinskallerne og resten af ingredienserne. Luk glasset tæt, eller dæk skålen med dobbelt lag plastfolie. Lad trække i mindst 1 måned.
Si væsken gennem et rent klæde (for eksempel ostelærred) ned i en stor kande. Hæld derefter på skoldede, steriliserede flasker. Luk til og sæt etiketter på.
Lav den mindst 1 måned før jul, så den kan nå at trække, skriver Delicious…min erfaring siger så, at du bør lave den i hvert fald et år før du vil servere den...(se note 2)
Note 1: Denne provençalske aperitif laves traditionelt med bitre Sevilla-appelsiner. Hvis du bruger dem, skal du udelade citronsaften.
Note 2: Le vin d’orange kan holde sig næsten uendeligt – hvis du altså kan lade være med at drikke den.
(Opskriften er fra det engelske madmagasin Delicious, november 2014)