Da jeg var ganske meget ung – omkring de 16 – var jeg medlem af SFU i Horsens.
Egentlig tror jeg ikke, jeg gik så meget op i politik, men jeg kunne umådeligt godt lide de andre unge i foreningen og beundrede dem vel en hel del, fordi de havde de politiske holdninger skruet dygtigt på.
Vi var af og til medarrangører ved større arrangementer, mest sammen med unge fra enten Socialdemokratiet – eller kommunisterne, DKP. En af dem, vi ofte løb ind, blandt andet som ordstyrer ved større møder, var Ole Sohn, der jo i dag er SF’er. Det var han så ikke dengang. Men jeg kunne rigtigt godt lide ham – måske fordi han ikke fremstod som bedrevidende og skolet til konfrontation. Han var altid venlig – også overfor 16-årige skoleelever.
Mange, mange år senere løb jeg igen på Ole Sohn, først i hans egenskab af folketingspolitiker, hvor jeg lavede interviewede ham på Christiansborg, og senere – mange gange – i hans egenskab af bogforlægger. Det ligger også nærmere min interesse og spidskompetence, for Ole Sohn udgiver blandt andet på sit forlag, Forlaget Sohn, aldeles fremragende krimier. Jeg plejer at hilse på, både når vi er på Bogmessen i København og på Krimimessen “hjemme” i Horsens.
Men det var ikke krimier, Ole Sohn for nylig omtalte på Facebook. Derimod lagde han et digt om tomater op, som jeg blev helt forelsket i!
