Da jeg første gang læste denne opskrift, løb tænderne i vand. Og siden har jeg ofte tænkt på, at NU skulle jeg altså også prøve den til en middag. Helt naivt forstillede jeg mig, at det ville være “a walk in the park” at lave den…

Til årets julefrokost havde jeg to opskrifter, der voldte mig en utrolig masse bøvl. Sådan plejer det ikke at være.

Kartoffelopskriften fik jeg aldrig til at makke ret, og selvom den endte med at smage okay, var det en skuffelse. Is-opskriften udviklede sig til et mareridt, men endte dog lykkeligt med en meget velsmagende is.

Først kunne jeg simpelthen ikke få cremen til at tykne. Jeg havde brugt pasteuriserede æggeblommer, måske var det derfor. I hvert fald måtte jeg smide første omgang creme ud og gøre det igen – denne gang med “rigtige” æggeblommer, og det lykkedes fint.

Så fandt jeg min KitchenAid ismaskine frem. Det er vel tre-fire år siden, jeg sidst har brugt den, og i mellemtiden har jeg fået et nyt fryse-køleskab. Det viste sig nu, at ismaskineskålen, der skal fryses i 15 timer inden brug, ikke kunne være i nogle af mine fryseskuffer! Efter at være gået i totalpanik i nogle minutter, kom jeg i tanke om, at Dagbladet har et køleskab med to store fryseskuffer. Så jeg gik derover (min arbejdsplads ligger cirka fem minutters gang fra mit hjem), hvor chefen hjalp mig med at bakse skålen ned – og i øvrigt tilbød mig at låne sin state-of-the-art ismaskine. Det skulle jeg nok have taget imod, men jeg regnede med at KitchenAid kunne klare det.

Da jeg fik den hjem næste dag, viste det sig, at KitchenAis IKKE kunne klare det. Normalt tager det 20-25 at fryse massen til is, men maskinen kørte og kørte, og da der var gået 50 minutter, var massen stadig flydende.

Jeg var helt opgivende. “Sikke noget lort” tænkte jeg – og prøvede den sidste udvej; at komme den flydende masse i to plastikbeholdere og sætte dem i fryseren. Da jeg tjekkede næste dag, var isen frossen – men dog en blød og lækker is – og den smagte supergodt!

Men der går nok noget tid, inden jeg prøver at lave en is med alkohol i igen. Det er ikke godt for mit blodtryk!

Spansk chokolade- og Pedro Ximénez-is

(6–8 personer)

• 400 ml sødmælk

• 100 ml piskefløde

• 100 g fint sukker (caster sugar)

• 3 store æggeblommer

• 200 g mørk chokolade (70 procent kakao), brækket i små stykker

• ½ tsk vaniljeekstrakt

• 215 ml Pedro Ximénez-sherry

Varm mælk, fløde og sukker op sammen, til det lige er under kogepunktet. Rør lidt, så sukkeret opløses. Pisk æggeblommerne i en skål med en træske. Hæld langsomt den varme mælkefløde-blanding over æggene under konstant omrøring.

Hæld det hele tilbage i en ren, tykbundet gryde og varm op ved lav varme under konstant omrøring. Blandingen må ikke koge – så koagulerer æggene – men den skal tykne. Den skal være så tyk, at den kan dække bagsiden af en ske: Trækker du en finger hen over skeen, skal der blive en tydelig streg. Det kan tage omkring 15 minutter. (det tog vel 30 minutter for mig! – i anden ombæring, Den første smed jeg ud!)

Tag straks gryden af varmen og tilsæt chokoladen – cirka 10 stykker ad gangen. Rør, så den smelter. Det er vigtigt, at chokoladen smelter helt. I starten gør den det ikke, og man kan godt blive lidt nervøs (tjah det var til gengæld ikke noget problem for mig) – men bliv ved med at røre. Sæt ikke gryden tilbage på varmen.

Hæld blandingen i en kande, dæk til og stil den i køleskabet i nogle timer, så den bliver helt kold (gerne natten over). Først når blandingen er kold, røres vanilje og sherry i.

Kør isen på ismaskine – eller hæld den i en lav beholder og sæt den i fryseren. Hvis du laver isen uden maskine, skal du tage den ud og røre den igennem (med elpisker eller i foodprocessor) tre gange under indfrysningen: første gang efter ca. 1 time, når kanterne begynder at sætte sig, derefter med ca. 2 timers mellemrum, til isen er frossen og glat. Dæk med låg, husholdningsfilm eller bagepapir mellem hver omrøring – og under opbevaring (se min note 1 – se længere nede)

Note 1: Da jeg på det tidspunkt havde kørt isen i min KitchenAid ismaskine i 50 minutter, uden at den var blevet meget tykkere – den var stadig flydende – satte jeg den uden de store forhåbninger i fryseren. Og sandelig! Da jeg kiggede til den næste dag, var den frossen, lidt blød og lækker – god konsistens. Så eftersom den allerede var blevet rørt grundigt, behøvede jeg altså ikke at tage den ud flere gange og røre.

Diana Henrys note: Chokolade og Pedro Ximénez-sherry er et perfekt makkerpar: de to ingredienser fremhæver hinanden så godt, at det er svært at sige, hvor den ene smag slutter, og den anden begynder. Folk spiser altid denne is langsomt og nyder hver rosinagtig mundfuld. Bliv ikke fristet til at tilsætte mere sherry end angivet i opskriften – så ender du med en is med for højt sukkerindhold, som ikke fryser ordentligt. Det her er i forvejen en blød is. Lav den gerne dagen før, lad den stå i fryseren natten over og server direkte derfra – den behøver ikke stå og blive blød.

ChatGBTs note:  Ismaskinen kunne slet ikke fryse den, fordi sukkerindholdet + alkoholprocenten er meget høj i forhold til væskemængden. Pedro Ximénez er ikke bare vin – det er nærmest flydende rosinsukker med alkohol. Derfor forblev massen flydende, ikke blød. Det er et kendt problem i alkohol-is. Opskriften er formuleret til en professionel ismaskine eller ekstrem kulde – ikke til en almindelig KitchenAid.  Hvis du laver den igen og vil have den til at tage bare lidt fat i maskinen, er der to muligheder: 1. Skær sherryen ned til for eksempel 150 ml (smagen overlever – alkoholen er problemet, ikke vinen som sådan) eller 2. Accepter opskriften som “fryser-is” og spring maskinen over.

(opskriften er fra Diana Henrys “How To Eat a Peach” fra 2018)