Nu er de her så, de danske hvide asparges. Men kun for en kort stund.
Man har faktisk ganske længe kunnet se fotos af hvide asparges på Facebook, lagt på af dem, der har adgang til (og råd til) specialgrønthandlere i Århus eller København, som har særaftaler med danske avlere om de første af de hvide asparges.
Men for alle os andre, der må vente til asparges’ene er i den almindelige handel, er det altså nu, det er nu!
Det er ikke mig, der er mesteren bag det maskerede blomkål på billedet. Det var min søster, der påskedag lavede retten som en del af påskefrokosten, fordi vores far var kommet i tanke om, at det kunne han vældig godt lide.
Som børn/unge fik vi det ganske ofte i sommertiden, da det var en ret på vores mors ”fest-repertoire”, og en fest kunne såmænd også være, hvis én af os kom på weekendbesøg fra Århus, dengang vi læste der – eller det kunne være for at fejre en særlig dejlig sommerdag.
Til påskefrokosten lavede jeg denne nemme aspargestærte, og synes selv at den blev mægtig vellykket.
Min søster brød sig dog ikke så meget om den. Den gorgonzola, der er i, smager nemlig kraftigt igennem, og kan man ikke lide blåskimmelost (gorgonzola, roquefort, stilton m.fl.), skal man da slet ikke spise den varm.
For nogle uger siden havde jeg inviteret en veninde på lørdagsmiddag og (som sædvanligt) afprøvede jeg derfor en ny opskrift. Mine venner ved godt, at de ofte er prøveklude for et nyt eksperiment.
Som regel går det godt (undtagen dengang jeg havde købt en mørbrad, der lugtede af svinestald, eller da jeg hældte masser af æbleeddike i en ret i stedet for æblecider…), og det gjorde det også denne gang.
Smagsmæssigt, altså. Læs videre Siciliansk parmigiana di zucchine (en slags vegetar-lasagne)