Det er blevet almindeligt at udgive en kogebog i forbindelse med meget populære tv-serier – og jeg synes, de bøger er sjove.
Jeg har en del af dem, og nogle er afgjort bedre end andre. I den dårligere ende af skalaen er “Game of Scones” (til serien Game of Thrones, naturligvis) og “True Blood”, der udkom i anledning af vampyr-serien af samme navn.
Dette er endnu en Ottolenghi-opskrift, og pizza’en smager fantastisk!
Jeg skal dog indrømme, at fordi jeg allerede havde hjemmelavet pizzadej i fryseren, brugte jeg ikke hans opskrift på dejen, men kun på fyldet. Nu får du hele Ottolenghis opskrift, og så kan du søge på “pizzadej” for at finde min supernemme og supergode pizzadej, hvis du hellere vil bruge den.
Jeg lavede engang for mange år siden disse thailandske æg til min madklub. De var en stor succes.
Det husker jeg tydeligt, fordi jeg (desværre) husker fiaskoer krystalklart. Og jeg serverede æggene som forret sammen med filopakker med krabbe og mango. Og de var IKKE en succes.
Ja, det lyder fornemt, ikke? Og det smager også ret forrygende.
Men – sjældent har jeg da bandet og sparket hidsigt til ting, som da jeg Bededag (ja, det var jo ikke så godt, det med banderiet) kastede mig ud at producere fem glas af denne dessert til mine kortspils-veninder.
For her er virkelig enhver tænkelig faldgrube for ikke-erfarne dessert-køkkenskrivere som mig.