Tag-arkiv: bacon

Klassisk forloren hare

forloren hare
Forloren hare på bordet.

Jeg elsker farsbrød.

Ja, faktisk elsker jeg farsmad; frikadeller, karbonader, slagterens hjemmelavede pølser, moussakka, lasagne – you name it.

Når jeg taler med andre, der lige som mig selv ikke spiser ret meget kød, kan jeg godt høre, at det er meget mærkeligt at foretrække fars. Når de skal have kød en gang imellem, skal det være et godt stykke oksekød, gerne en steak. Det er det, de af og til drømmer om.

Det gør jeg aldrig. Faktisk er jeg ikke særlig vild med hele stykker kød med undtagelse af mørbradbøffer og en gennemmør okserullesteg.

Læs videre Klassisk forloren hare

Søsters lækre kyllingeret

 

kylle i fad
Kyllingeretten var superlækker og smagte af tomat, citron og bacon.

Min søster insisterer på, at det er en Jamie Oliver-opskrift, som hun har fundet i en folder.

Men da jeg kun kender retten, som hun laver den, synes jeg godt, at jeg kan kalde den “Søsters lækre kylling” 🙂

Og den ER virkelig rigtig, rigtig lækker.

Læs videre Søsters lækre kyllingeret

Moderne bønne- og baconsuppe

suppe-fremstilling
I gang med suppe-fremstilling. Har her stegt bacon – og så tog jeg faktisk ikke flere fotos…

Suppen her – som jeg næsten ingen fotos tog af, derfor fotos af min julebord sidste år! – var forretten ved december-sammenkomsten for mine kortklub-veninder.

Godt nok var temaet en slags middelalder-møder-Game-of-Thrones, men ikke mere end at jeg dækkede et rigtigt julebord (af mangel på dyreskind, keramik-drikkekrus og kandelabre) og at starteren her faktisk var en moderne version af opskrift fra 1863. Det er der ikke meget middelalder over. Men pyt – man skal ikke være fanatisk 🙂

Læs videre Moderne bønne- og baconsuppe

Glaserede rosenkål og kastanjer – tilbehør til julemaden

 

rosenkål
Rosenkål med pancetta og kastanjer.

Til en af julefrokosterne sidste år afprøvede jeg Gordon Ramsays glaserede rosenkål – og var vild med dem. Det var mine gæster også.

Nu skal det siges, at jeg elsker rosenkål og absolut ingen forståelse har for dem, der rynker på næsen af de kønne, små kål. Og heller ikke af lugten. Kål lugter ikke grimt. Kål lugter af kål.

Hvis du vil prøve noget nyt, men dog med et – engelsk – traditionelt julepræg, så prøv at sætte de her til anden, flæskestegen eller skinken.

Læs videre Glaserede rosenkål og kastanjer – tilbehør til julemaden