Når man læser titlen, skulle man ikke tro det. Men blomkålsgratinen med pasta og ostesauce ER altså slankemad fra Vægtkonsulenterne, som jeg stædigt kalder ved deres gamle forkortelse DDV (De Danske Vægtkonsulenter).
Af slankemad at være er det lækkert. Jeg levede næsten et helt år – 2005 – på DDVs mad (undtagen, når jeg var inviteret ud til middag/fester – DDV anbefaler godt nok, at man medbringer sin egen mad i en plastbox, men der sætter jeg grænsen!) og blev ikke træt af det. Det smager godt, mætter godt og er sundt.
Den gyldne skål er lavet af min veninde, keramiker Anni Jensen – dugen er så gammel, at jeg overhovedet ikke kan huske, hvor jeg har den fra….
Jeg spiser tit “sære sammensætninger”, fordi jeg ikke bryder mig om at smide mad ud.
For eksempel lavede jeg stegt blomkål her til aften, fordi jeg havde et halvt blomkål, der var ved at tabe sprødheden – men jeg havde mest lyst til ovnbagte rødbeder, så dem lavede jeg osse! Jeg synes nu, at kombinationen gik rigtigt fint 🙂
Aloo betyder kartoffel og gobi betyder blomkål. Her i skøn blanding med masser af krydderier.
I oktober-november 2009 rejste min lagt-væk-rejseveninder Ulla og Sørine og jeg til Rajesthan, som ligger i det nordvestlige Indien. Vi fløj til New Delhi, hvor vi tilbragte et par dage med sightseeing og indkøb af behageligt indisk tøj (det europæiske blev pakket ned i kufferterne resten af turen) og så kørte vi ellers “ud i det blå” – eller snarere “ud i det gyldne” med vore chauffør Krishan.
Rajesthan er en ørkenstat, så der var ikke megen vegetation – til gengæld var der masser af sand. Og Kameler. Det var faktisk kamelerne, vi var kommet for at se. Det var nemlig Sørines tur til at bestemme (tre år tidligere havde Ulla bestemt, at vi skulle på shop-amok i New York), og hun havde altid drømt om at opleve det store årlige kamel-marked i Pushkar. Jeg kan så oplyse, at der er nogenlunde lige så mange heste, som der er kameler, samt masser af hellige mænd, og masser af kvinder i farvestrålende sarier. Markedet tiltrækker noget af en folkevandring, alle i de omkringliggende landsbyer vandrer ind til Pushkar denne ene gang om året.