Det er ikke mig, der er mesteren bag det maskerede blomkål på billedet. Det var min søster, der påskedag lavede retten som en del af påskefrokosten, fordi vores far var kommet i tanke om, at det kunne han vældig godt lide.
Som børn/unge fik vi det ganske ofte i sommertiden, da det var en ret på vores mors ”fest-repertoire”, og en fest kunne såmænd også være, hvis én af os kom på weekendbesøg fra Århus, dengang vi læste der – eller det kunne være for at fejre en særlig dejlig sommerdag.
I weekenden var jeg hjemme hos min far, og til vores steak & bernaise-aften havde jeg købt ribeye-steaks. Dem tog jeg et foto af og lagde på Facebook.
En veninde skrev ”tilbehør?” som kommentar – og det fik mig til at huske denne opskrift, som jeg har fået af Sandra Pugliese, der mente, at den nok lige var noget for mig.
Læs videre Steak med blomkålsbernaise – noget nyt lørdag aften
Det er nok gået op for de faste læsere af bloggen her, at jeg er ret vild med både bloggen og kogebogen “Green Kitchen Stories”. Og opskriften her på Quinoa-frikadeller ændrede ikke på den begejstring. De smager vildt godt. Både varme og kolde.
David Frenkiel og Luise Vindahl kommer ramsløg i deres quinoa-deller. Det ville jeg også gerne, men der er ingen frisk ramsløg endnu (jeg kender én, der har det i sin have 🙂 ) og jeg kunne ikke finde det tørret – det har de ellers af og til i Kvickly. For et par år eller tre siden var ramsløg “det nye sort” og skulle puttes i alting (undtagen desserter, da det smager og dufter af hvidløg!) – nu har anvendelsen nået et mere naturligt leje. Det ER en fin ting i sæsonen, men man kan godt erstatte ramsløg med andre ting. Green Kitchen-parret foreslår, at man i stedet bruger en håndfuld frisk spinat og to fed hvidløg. Det prøvede jeg, og det fungerer smukt.
Min mor lavede tit den her ret om sommeren. Men det var i den fuldfede version med en kold sauce af creme fraiche og en sjat mayonnaise – og med halve hårdkogte æg med “kaviar” og friskkogte asparges, foruden rejerne.
Det her er så en af de få slankeversioner af en ret, jeg allerede kender, som jeg kan lide. Faktisk synes jeg, at den er rigtig god, og jeg savner ikke den federe “sovs”.
Ellers får jeg knopper, når jeg kigger i slankebøger og ser fedtfattig lasagne og andre “spændende” retter, der er blevet fedt-reduceret til uigenkendelighed. Der findes masser af god mad, der ikke er smækfyldt med kalorier, og den slags foretrækker jeg at spise frem for at sidde med en rødbede- og broccoli-biksemad med lidt kogt kød og nul kartofler. Hvorfor så kalde det biksemad overhovedet?