
Egentlig er det vist lige så meget en sommerdessert-ting som en vinter-ditto.
Men jeg havde stikkelsbær i fryseren og skulle stille med en kage-ting til nytårsaften. Så derfor denne Camilla Plum-opskrift.
Den smager dejligt og er frisk og let.

Egentlig er det vist lige så meget en sommerdessert-ting som en vinter-ditto.
Men jeg havde stikkelsbær i fryseren og skulle stille med en kage-ting til nytårsaften. Så derfor denne Camilla Plum-opskrift.
Den smager dejligt og er frisk og let.

Disse kager stammer fra en kogebog, jeg bare måtte eje – udelukkende baseret på titlen “Dinner With Mr. Darcy”.
Jane Austen er en af mine yndlingsforfattere (jeg har faktisk læst hendes bøger og ikke kun set filmatiseringerne – som godt nok osse er gode!), og hvor man kan diskutere, hvem af hendes heltinder, der er den mest interessante, så er der ingen diskussion mulig, når det gælder mændene. Det er naturligvis Mr. Darcy – i øvrigt så formidabelt fremstillet af Colin Firth i den engelske version fra 1995.
Kageopskriften er fra den georgianske periode – den er fra slutningen af 1700-tallet.

Mine veninder fotograferede faktisk brødet her, fordi de syntes, det var så flot.
Men sandheden er, at det er helt mislykket!
Ja altså, det smagte skam godt, men det var meningen, at det skulle se helt anderledes ud.

Pebernødder forekommer ellers normalt ikke i mit stærkt begrænsede repertoire af småkager.
Det gør de ikke, fordi min søster er rigtig god til dem.
I mange, mange år levede hun og jeg lykkeligt uvidende om småkage-bageriets udfordringer. Vi havde nemlig en mor, der delvist var vokset op hos sin konditor-bedstefar og havde suget til sig, og som senere i livet også havde lært alt det, der var værd at lære fra vores farmor, der var tidligere husbestyrerinde på store gårde. Så mor kunne bage julesmåkager, så englene sang. Det håber jeg så, at hun også får lov til at gøre for englene i i himlen nu.