Lakserilettes i glaskrukke forseglet med klaret smør.
Lakserilettes er en moderne opskrift, og i modsætning til dens fætre og kusiner, der er lavet på and, gås eller svinekød, så holder den altså i begrænset tid. Cirka 3-4 dage i køleskabet max.
Men det betyder alligevel, at man kan lave den på forhånd, så man står med en nem forret til julefrokosten, akkurat som havde man serveret marinerede sild.
Lakserilettes er nu ikke kun en juleting. Jeg synes faktisk godt, man kan spise den året rundt.
Friske vietnamesiske forårsruller med sur-sød dippingsauce.
De her godbidder, som man også kan få på vietnamesiske restauranter i Danmark, elsker jeg.
De er dejlige at sætte på menuen, hvis ugen har budt på rigelig med fed og tung mad, så her i juletiden er de et velkomment, fedtfattigt aftenmåltid. Men de smager nu også godt om sommeren!
Og så er de supernemme at lave, selv om resultatet ser imponerende ud.
I gang med suppe-fremstilling. Har her stegt bacon – og så tog jeg faktisk ikke flere fotos…
Suppen her – som jeg næsten ingen fotos tog af, derfor fotos af min julebord sidste år! – var forretten ved december-sammenkomsten for mine kortklub-veninder.
Godt nok var temaet en slags middelalder-møder-Game-of-Thrones, men ikke mere end at jeg dækkede et rigtigt julebord (af mangel på dyreskind, keramik-drikkekrus og kandelabre) og at starteren her faktisk var en moderne version af opskrift fra 1863. Det er der ikke meget middelalder over. Men pyt – man skal ikke være fanatisk 🙂
Rødbeder med en creme af gedeost, fløde og peberrod – samt en indkogt balsamico-glace.
I 2005 havde jeg endnu det fedeste job, jeg nogensinde har haft; over en cirka to-årig periode, arbejde jeg nemlig delvist for Midtjyske Mediers lørdagstillæg FRI, som dengang såvel som nu bliver bestyret af Henrik Sejerkilde, den eneste journalist, der har totalt carte blanche til at rette, ændre og slette i mine artikler. Det bliver de nemlig altid bedre af. Han er bare så hamrende dygtig – og selv umanerligt velskrivende i sin ugentlige klumme.
I kølvandet på et krav om besparelser blev jeg imidlertid flyttet fuldtids tilbage på Dagbladet, og Henrik blev ladt alene tilbage med sit lørdagstillæg – dog med ret til at bruge Berlingske Tidendes flotte feature-artikler. Men det var altså slut med (for mit vedkommende) at rejse til København fem-seks gange om året og bruge fire dage hver gang på at lave 4-6 store interviews, der skulle bære de næste ugers lørdags-tillæg.
