
Måske er der nogen, der stadig har tomater i eget drivhus, men ellers er de ret billige at købe lige nu, og hvis man lader supermarkeds-tomaterne ligge ude på køkkenbordet nogle dage, kan de godt være OK.

Nu er de her så, de danske hvide asparges. Men kun for en kort stund.
Man har faktisk ganske længe kunnet se fotos af hvide asparges på Facebook, lagt på af dem, der har adgang til (og råd til) specialgrønthandlere i Århus eller København, som har særaftaler med danske avlere om de første af de hvide asparges.
Men for alle os andre, der må vente til asparges’ene er i den almindelige handel, er det altså nu, det er nu!

”Nå, skal du snart til at lave mad igen?” spurgte en af de dejlige kvinder, der gider læse min madblog, forleden.
Der har nemlig været stille temmelig længe på bloggen, blandt andet fordi jeg har været ude at rejse.
Men faktisk laver jeg mad stort set hver aften, jeg er hjemme, uanset om det når bloggen eller ej. Sagen er, at jeg af og til har så meget arbejde eller andre ting, jeg skal, at der ikke er tid til også at skrive opskrifter ind og uploade fotos.

Det er ikke mig, der er mesteren bag det maskerede blomkål på billedet. Det var min søster, der påskedag lavede retten som en del af påskefrokosten, fordi vores far var kommet i tanke om, at det kunne han vældig godt lide.
Som børn/unge fik vi det ganske ofte i sommertiden, da det var en ret på vores mors ”fest-repertoire”, og en fest kunne såmænd også være, hvis én af os kom på weekendbesøg fra Århus, dengang vi læste der – eller det kunne være for at fejre en særlig dejlig sommerdag.