Tag-arkiv: hasselnødder

Broccolitærte med ostedej

Tærte med lækker, sprød ostedej. Og den er også god kold dagen efter.
Tærte med lækker, sprød ostedej. Og den er også god kold dagen efter.

Jeg elsker madtærter.

Dels fordi de fleste også enten smager godt kolde dagen derpå eller kan lunes, så man har mad til to-tre dage (som single), og dels fordi man kan rydde op i køkkenet, når man har fået tærten i ovnen.

Dem, der kender mig godt, vil nok ikke ligefrem kalde mig en oprydningsfreak, men jeg hader rod i køkkenet.

Læs videre Broccolitærte med ostedej

Broccolipesto – godt for hele kroppen

pasta med broccolipesto
Fuldkornspasta med broccolipesto.

“I am the president of the United States and I’m not going to eat any more broccoli,” sagde George Buch Senior i 1992. Man må håbe, at han siden har fuldt med i forskningen, for den har vist, at broccoli (og andre kåltyper) er godt mod mange ting fra grå stær over knogleskørhed til tyktarmskræft, styrker hjertet og indeholder store mængder antioxidanter, der sørger for genopbygning og beskyttelse af alle celler, også hjernecellerne.

Jeg har mødt rigtig mange (dog ikke hr. Bush senior 🙂 ), der har et anstrengt forhold til broccoli, formentlig fordi de har fået det serveret grundigt overkogt, da de var børn. Men det er synd og skam, for ud over at broccoli smager godt (synes jeg altså) både kogt, stegt og rå, så er det som nævnt ovenfor en af de såkaldte “superfoods”. Læs videre Broccolipesto – godt for hele kroppen

Panforte – italiensk julekage

panforte
Ærgerligt nok var dette uskarpe foto det eneste, jeg tog sidste år af kagen. Jeg kunne jo ikke vide, at jeg ville få brug for det til en blog…

Jeg har altid gerne ville prøve at lave panforte, den italienske julekage. Og det gjorde jeg så til sidste års julefrokost.

Først kiggede jeg på Camilla Plums version, der bestemt så spændende ud, men som også var mere “besværlig” end den opskrift, jeg endte med. Måske er hendes meget bedre, det ved jeg ikke, men i hvert fald blev den italienske kage, som man laver den på Hvidøre, rigtig lækker.

For det var netop i kogebogen “Køkkenet på Hvidøre”, at jeg fandt den opskrift, jeg brugte.

Læs videre Panforte – italiensk julekage

Græskar-tid – grillet Hokkaido med krydderurtesalsa

grillet hokkaido
Grillet Hokkaido med krydderurtesalsa, nødder og feta.

I aftes var jeg til middag hos gode venner. En af de andre gæster var min diametrale modsætning – hun lavede aldrig mad selv. Hun indrømmede uden blusel, at hendes komfur derhjemme bare samlede støv, for madlavning var godt nok ikke noget, hun brugte tid på. Da jeg spurgte, hvad hun så spiste til hverdag, svarede hun “årh, du ved…pizza”.

Men der er så også ting, jeg ikke gider bruge min tid på. En af dem er støv og snavs. Så hver 14. dag tropper min trofaste rengøringsdame Hanne op og bruger tre timer i min lejlighed. Hun gør køkken og badeværelse skinnende rene og vasker min del af trappeopgangen. Er der tid tilbage, støvsuger hun resten af hytten. Det når hun faktisk ganske ofte. En gang hver anden måned vasker hun trægulvene med sæbespåner. Dejligt 🙂

Læs videre Græskar-tid – grillet Hokkaido med krydderurtesalsa