Da jeg låste mig ind af hoveddøren klokken 18.10 her til aften, var det efter 10 timers arbejde og en 25 minutters gåtur.
Så selv om jeg var sulten, havde jeg ikke lige lyst til at tilbringe timer i køkkenet.
Det er sjældent, at jeg har det sådan, fordi jeg slapper af i køkkenet, men jeg ved også, at når jeg er træt i hovedet, laver jeg fejl…og ganske rigtigt…!
Jeg ledte efter en opskrift på noget marrokansk i tagine, så jeg kunne teste mine syltede citroner.
Men så faldt jeg over den her. Og glemte citronerne.
Opskriften er en Camilla Plum, og jeg har lavet den mange gange, også til gæster. Jeg er vild med den. Og den har den fordel, at man kan lave den dagen før og lune den i ovnen, når den skal serveres. Det bliver den ikke ringere af.
Jeg kan godt blive lidt forundret, når jeg hører, hvad folk ikke kan lide at spise. Rosenkål og selleri står for eksempel højt på listen.
Nå, nu skal jeg måske ikke råbe alt for højt, for jeg er altså bare ikke ret vild med ærter – med mindre jeg lige står og spiser dem friske fra ærteplanten i haven.
Retten her fik jeg første gang i 2002 hos Lonni, som er lektor på gymnasiet, og sammen med Franz (også lektor) hører til i Thyras vennekreds – og dermed også lidt i min 🙂
Når jeg er i selskab med Lonni og Franz er det ganske ofte i forbindelse med en middag (sidst var vi i Vemb Sognegård for at spise fremragende fiskebuffet) – og især Franz er vild med at lave mad og afprøve klassiske danske og franske opskrifter.
Men retten her er altså Lonnis. Hun havde i sommeren 2002 inviteret på mad på terrassen og vi fik først kold courgette-, avocado- og yoghurtsuppe – og derpå nedenstående kyllingebryst med soltørrede tomater og pasta.