Tag-arkiv: indisk mad

Cashewlam – når man bare ikke gider flere grøntsager

cashewlam
Indisk mad i smukke skåle fra Keramikværkstedet. Keramiker Anni Jensen har i øvrigt julestue/åbent hus lørdag den 23. og søndag den 24. november. Det blå klæde er en indisk skjorte, som jeg har købt i det indiske kvarter i Singapore.

Det her er en for mig meget usædvanlig opskrift. Der er nemlig ikke en ærlig grøntsag at spotte nogen steder.

Jo, der både løg, hvidløg og chili i gryden, men det er blendet og kogt ud, så man nærmest ikke opdager det.

Retten smager fuldstændig fantastisk, hvis man kan lide lam – og hvis man kan lide indisk mad med mange krydderier. Den er på ingen måde stærk, bare meget krydret – men altså ikke hot. Ingen flammer ud af munden.

Læs videre Cashewlam – når man bare ikke gider flere grøntsager

Thyras indiske æble-chutney

æblechutney
Thyras æblechutney – og jo, de to dukker i baggrunden er fra Indien. Fra Chennai helt præcist 🙂

Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke skulle sylte mere i år. Jeg havde nok glas stående i skabene.

Men så besøgte jeg Thyra i hendes nye drivhus – som også fungerer som en særdeles hyggelig udestue – og hun fik mig til at smage sin æblechutney. Og så var jeg da solgt!

På grund af karryen, smager chutney’en indisk, og jeg laver meget indisk mad om vinteren, så jeg tænkte, at den skulle jeg nok finde anvendelse for.

Læs videre Thyras indiske æble-chutney

Aloo gobi – blomkål & kartofler på indisk

aloo gobi
Aloo betyder kartoffel og gobi betyder blomkål. Her i skøn blanding med masser af krydderier.

I oktober-november 2009 rejste min lagt-væk-rejseveninder Ulla og Sørine og jeg til Rajesthan, som ligger i det nordvestlige Indien. Vi fløj til New Delhi, hvor vi tilbragte et par dage med sightseeing og indkøb af behageligt indisk tøj (det europæiske blev pakket ned i kufferterne resten af turen) og så kørte vi ellers “ud i det blå” – eller snarere “ud i det gyldne” med vore chauffør Krishan.

Rajesthan er en ørkenstat, så der var ikke megen vegetation – til gengæld var der masser af sand. Og Kameler. Det var faktisk kamelerne, vi var kommet for at se. Det var nemlig Sørines tur til at bestemme (tre år tidligere havde Ulla bestemt, at vi skulle på shop-amok i New York), og hun havde altid drømt om at opleve det store årlige kamel-marked i Pushkar. Jeg kan så oplyse, at der er nogenlunde lige så mange heste, som der er kameler, samt masser af hellige mænd, og masser af kvinder i farvestrålende sarier. Markedet tiltrækker noget af en folkevandring, alle i de omkringliggende landsbyer vandrer ind til Pushkar denne ene gang om året.

Læs videre Aloo gobi – blomkål & kartofler på indisk