Annemaries sprøde julesmåkager – de er dæleme lækre!
Annemarie siger godt nok, at det er en opskrift, hun har fået af en anden. Men…jeg kender småkagerne som Annemaries altid-sprøde-småkager, så derved bliver det!
De her er de første småkager, jeg nogensinde har bagt, der blev supersprøde. Og Annemarie hævder, at de aldrig mislykkes. Måske er det rigtigt – det vil tiden vise 🙂
En juledrik uden alkohol; æblesaft med lakrids og krydderier.
Jeg havde lyst til noget varmt og julet at drikke – men uden alkohol.
Jeg skulle nemlig på arbejde et par timer senere – og da opgaven lød på at se og anmelde Holstebro Festspils musicalversion af Dickens “A Christmas Carol”, var det oplagt med nogle julekrydderier for at komme i den rette stemning. Men uden at falde i søvn på tilskuerpladserne, beruset af al den alkohol, der normalt er i for eksempel gløgg.
Og så blev det til Kille Ennas skønne “Æblemost med lakrids og krydderier”.
En engelsk dessert, apple-crumble, men opskriften stammer fra min kinesiske veninde Andrea, der bor i Malaysia…
Det er min søster, der er Dronningen af Crumbles.
Hun er ganske enkelt supergod til de engelske desserter/kager, der går i ovnen med et låg af blandt andet havregryn og bobler lækkert op. Hun laver for eksempel én med brombær, der er guddommelig. Især (efter min mening) når den serveres med flødeskum – selv om hun nu foretrækker creme fraiche.
Men denne opskrift kommer faktisk tæt på min søsters kreationer. Det er endnu en opskrift, der stammer fra min Facebook-veninde Andrea i Malaysia.
Det dufter af Marokko – og det smager også hen i retning af 1001 nats-stemning.
Jeg har indenfor den sidste måneds tid fået adskillige spændende kogebøger. Tre har jeg fået af veninder som gave, to har jeg købt selv, og tre har jeg fået til omtale fra forlagene – blandt andet den, som nedenstående opskrift er fra.
Jeg skal nok komme rundt til at få testet en eller flere opskrifter fra dem alle – sådan med tiden 🙂
Orangekyllingen kommer fra bogen “Vinpusheren – kogebog, vinoplevelser og rejsetips” af Michael Poulsen. Den skrev jeg om i Holstebro Onsdag i denne uge – læs her.
Det er en rigtig dejlig bog – med gode madopskrifter, forslag til matchende vine, skønne fotos af mad, vin og vinområder, samt tips til og beskrivelser af rejser til europæiske vinoplevelser. Og en sviptur til New York.