Jeg har nogle få opskrifter, som der står “mor” hele vejen hen over.
Karrysalaten til julesilden er en af dem. Den SKAL bare være sådan her.
Og i år har jeg for 26. gang lavet den til den årlige julefrokost med min gamle madklub.
Glem alt om den traditionelle boller i karry. Den her version har stort set intet med den at gøre. Der er hverken hakket kød, glat, tyk sovs eller ris i gryden.
Hvorfor så kalde den boller i karry?
Tjah, det er altså heller ikke mig, der gør det 🙂
Historien er den, at min dygtige og madglade ex-kollega Rikke Kjær Haukrogh fik til opgave af Madlandet i Vest, at lave en samtalekogebog med otte kendte personer med rødder i det vestjyske. Rikke har sammen med sin mand, Mads Lykke Haukrogh, og den dygtige fotograf Pia Enghild, løst opgaven til topkarakter.
Og det er ikke bare noget, jeg skriver, fordi jeg kender Rikke. Hvis jeg havde syntes, den var dårlig, ville jeg have forbigået den i tavshed. Men det er den bestemt ikke – det er sådan en bog, man bør give en eller anden (måske sig selv?) i julegave.
Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke skulle sylte mere i år. Jeg havde nok glas stående i skabene.
Men så besøgte jeg Thyra i hendes nye drivhus – som også fungerer som en særdeles hyggelig udestue – og hun fik mig til at smage sin æblechutney. Og så var jeg da solgt!
På grund af karryen, smager chutney’en indisk, og jeg laver meget indisk mad om vinteren, så jeg tænkte, at den skulle jeg nok finde anvendelse for.
Englænderne har et udtryk, “an acquired taste”, som betyder noget i retning af “en smag, man skal vænne sig til” eller “kun for dem, der har prøvet det mange gange før”.
Nedenstående dahl med koriander og ingefær hører nok til blandt den slags retter, vil jeg tro.
Jeg er vild med indisk mad – og ikke mindst alle mulige retter med tørrede bønner og linser.