Det kan tælles på én hånd, de gange om året jeg spiser pizza fra et af byens pizzarier. Det sker altid i forbindelse med at en kollega skal på ferie eller fylder rundt og vil “gøre noget ekstra”; så bliver der bestilt pizza til frokost. Det kan de fleste lide – lige med undtagelse af min kollega Morten, der ikke kan lide noget som helst. Bortset fra cola, har jeg lagt mærke til.
Men det er ikke sådan, at jeg slet ikke kan lide pizza.
Jeg spiser glad og gerne pizza til frokost, hvis jeg er på ferie i Italien. Jeg kan lide de supertynde bunde, den lækre smag af gode råvarer, duften af stenovn og den sprøde kant, som italienere kan lave.
Og så laver jeg gerne pizza selv. Min favorit er kartoffelpizza, men jeg er også glad for squash-pizza og løg-pizza.
Jeg har det med at bede om opskrifter, når jeg enten er inviteret hjem til venner til en middag og smager noget nyt – eller ser på Facebook, at en ven eller bekendt har slået et billede op af en ret, vedkommende har lavet.
Som regel får jeg også opskriften – og så ligger den i min mailbox, indtil jeg får den skrevet i en notesbog eller printet ud.
Der lå den norske sildesalat også. Med et kort note om, at den smagte supergodt.
Nu er Norge et af de ganske få i lande i Europa, som jeg aldrig har været i (ja, det er for dårligt, det ved jeg godt – og jeg har da bestemt også et stort ønske om at sejle med Hurtigruten op langs kysten engang), så derfor er jeg næsten helt sikker på, at det er min Facebook-veninde Astrid, jeg har fået den af. Hun er den eneste nordmand, jeg kender lidt 🙂 For det tæller vel ikke med, at jeg engang har interviewet krimiforfatteren Gunnar Staalesen? Jeg mindes i hvert fald ikke, at vi talte om sildesalat 🙂
Norsk sildesalat
4 spegesild
8 kogte kartofler
Cirka 5 syltede rødbeder
4 store eller 6 små syltede agurker
2 æbler
2 spsk hakket løg
salt, hvid peber
lidt rødbedesaft
cirka 3 dl cremefraiche
Valgfrit: hårdkogte æg og hakket persille til pynt.
Alt skæres i små tern og blandes forsigtigt. Tilsæt krydderier. Bland creme fraiche og lidt rødbedesaft. Bland det hele forsigtigt sammen. Smages til. Lad salaten hvile i en skål i køleskabet et par timer eller natten over. Pynt eventuelt med hakkede hårdkogte æg og persille.
Note: Spegesild er saltede sild og fås hos fiskehandleren. Hvis fiskehandleren kun har hele sild, så bed ham om at filetere dem for dig.
Det her er ikke mine flødekartofler – jeg laver dem altid i et tærtefad – men de ser da gode ud.
Jeg “opdagede” flødekartofler, da jeg var 20-21 år.
Jeg boede i kollektiv i Århus med blandt andet Else, og vi gik klasse på Journalisthøjskolen med Ulla, som boede sammen med sin bedste veninde, Lisbeth. Ulla og Lisbeth spillede canasta, noget de gerne fortalte om – og på et tidspunkt fik Else og jeg sagt, at det ville vi da gerne lære.
Jeg har spillet canasta lige siden – i forskellige grupperinger – så det er efterhånden i 30 år med et godt kortspil, hvor man ikke spiller om penge 🙂
Den første gang, vi skulle mødes privat hjemme hos Ulla og Lisbeth (hvor husholdet også talte en enorm kanin, der bare hed Ninen), skulle vi naturligvis have noget at spise. Vi var såmænd ikke mindre interesserede i mad dengang, end vi er i dag – men vi havde MEGET færre penge. Jeg kan huske, at vi diskuterede, om vi skulle bruge penge på kød, men blev enige om, at det havde vi simpelt hen ikke råd til.
