Nå, jeg kunne selvfølgelig ikke vente. Jeg MÅTTE have nye kartofler her et godt stykke tid før de danske dukker op i almindelige forretninger.
De var spanske, dem jeg fik købt, og de var da sådan…OK. Men så heller ikke mere.
Alligevel smagte kartoffelsalaten forrygende, så den skal helt sikkert prøves igen, når de danske kartofler er her.
Du har sikkert ikke brug for en opskrift på Hasselback-kartofler, men du får nu en alligevel.
Jo, fordi det er sådan en 70’er og 80’er-ting, som næsten er gået i glemmebogen, og det synes jeg er synd. For de smager altså godt.
De er i øvrigt opkaldt efter den restaurant i Stockholm, der “opfandt” dem.
Jeg elsker farsbrød.
Ja, faktisk elsker jeg farsmad; frikadeller, karbonader, slagterens hjemmelavede pølser, moussakka, lasagne – you name it.
Når jeg taler med andre, der lige som mig selv ikke spiser ret meget kød, kan jeg godt høre, at det er meget mærkeligt at foretrække fars. Når de skal have kød en gang imellem, skal det være et godt stykke oksekød, gerne en steak. Det er det, de af og til drømmer om.
Det gør jeg aldrig. Faktisk er jeg ikke særlig vild med hele stykker kød med undtagelse af mørbradbøffer og en gennemmør okserullesteg.
Hver jul efter min mors død – og det er så tre nu – diskuterer min søster og jeg, hvordan det nu lige er, man får de brunede kartofler perfekte.
Af en eller anden grund glemmer vi det fra år til år, formentlig fordi vi ikke ellers laver brunede kartofler. Kun til juleaften.