
Sund, let at lave og mættende. Og så smager det godt.
Opskriften er fra bogen “Smag på livet”, som Sandra Pugliese har skrevet på en sørgelig baggrund. I 2007 døde hendes bedste veninde af brystkræft. Veninden omlagde sin kost, da hun blev syg – ofte med Sandras hjælp i køkkenet – og selv om kræften var for aggressiv til at hun kunne modstå den til sidst, kunne hun mærke en forskel i kroppen, specielt i de perioder hun var i kemobehandling.
Før hun blev syg, havde hun ofte bihulebetændelse og hendes immunforsvar var ikke i top. Men under kræftforløbet var hun forskånet for mange af de typiske sygdomme, som kræftpatienter pådrager sig på grund af nedsat immunforsvar.

