I skrivende stund er det sommer, grænsende til sensommer. Og derfor er det faktisk slet ikke sæson for dette tilbehør.
Men jeg har længe tænkt, at jeg skulle huske at skrive opskrfiten ind her, hvor jeg kan finde det igen, fordi tilbehøret er så godt i efterår/vintersæsonen.
Det her er egentlig slet ikke sommermad. Det hører efteråret til.
Men jeg synes, det var meget passende her til den 27. juli 2015, hvor temperaturen ifølge mit termometer ligger på 14 grader, og det er blæsende og overskyet. Min far sagde i telefonen, at det regner nede hos ham i Horsens.
Jeg har i det mindste en solferie at se frem til (om et halvt år), men for ham – hvis humør er følsomt afhængigt af solskin – har sommeren indtil nu været en rædsel. Og selv om vi jo kan være heldige, at august/september bliver gode, så er der nu et lille år til vi igen kan håbe på lange, lyse lune aftener.
Nå men hey – vi fik da fem dages sommer. Og de to forgående år har sommeren jo været fantastisk. Så hvad brokker du dig over, siger nogen. Andre hævder hårdnakket at sommeren har været skøn lige der, hvor de har været i Danmark. Det er muligt. Den har ikke været det der, hvor jeg har været.
Det er rigtigt, at det selvfølgelig ikke ændrer noget at brokke sig. Men nu er det jo en dansk folkesport at brokke sig over alt muligt, især vejret, og personligt kan jeg bedre holde brokkehovederne ud (som regel brokker de sig over vejret med et glimt i øjet) end dem, der altid er så fantastisk positive over alting i livet. Det ser jeg på med stor mistænksomhed. Intet er altid godt. Det er fordi, man kender til lort og møg, at man kan se forskel og glæder sig, når noget er godt.
Jeg venter stadig på flere soldage. Så skal jeg nok juble. Indtil videre har jeg kun drukket Aperol Spritz én gang i år og slet ikke pastis. Sidste år var nærmest en endeløs række af sundowners i varmen 🙂
Nå, her er lidt varmende, styrkende tilbehør til for eksempel (som her) en hakkebøf – kogebogen foreslår det som tilbehør til stegt flæsk.
Cremet byg med persille og porrer
(4 personer)
1,5 dl perlebyg
4 dl grøntsagsbouillon
smør eller olivenolie til stegning
4-5 små porrer i tynde skiver
2 store håndfulde persille, finthakket
Saft og revet skal af 0,5 økologisk citron
salt
friskkværnet
Kom perlebyggen i en sigte og skyld den under koldt vand. Kog den mør i grøntsagsbouillon i cirka 15-20 minutter.
Hæld bouillonen fra perlebyggen og lad den dryppe af i en sigte.
Smelt smørret i en gryde og steg porrer i to minutter ved middelvarme. Hæld fløden på, tilsæt citronsaft og lad det simre ved svag varme i tre minutter, indtil det tykner lidt. Tilsæt den kogte perlebyg og lad den simere med yderligere tre-fire minutter.
Vend persille og citronskal i, smag til med salt og peber og server straks.
(fra Samvirkes “Brød, grød og korn”, 2014, opskrifter ved Mia Irene Kristensen)
Tjah, det synes jeg jo godt, at man kan. I hvert fald måtte mine gæster i aftes finde sig i til forret at få resten af den salat, jeg havde lavet til mig selv aftenen forinden. Jeg havde dog revet frisk rødbede og købt friskt brød 🙂
Og de syntes, det smagte lækkert.
Retten er meget mættende. Tro på det, når der står, at der er nok til fire personer.
Bagefter serverede jeg en vegetarpasta og til dessert en rabarber/æblekage. Begge dele har jeg tænkt mig at lægge på her på bloggen – også selvom desserten ikke just var fotogen. Men den smagte skønt!
Anledningen til al den mad var, at min søster og jeg sagde farvel til en fælles veninde. Hun har gennem mange år været en af mine allerbedste veninder, men nu er hun søreme blevet forelsket. Og er dermed et dejligt bevis på, at selv om man er passeret de 50, så kan lynet heldigvis godt slå ned.
Den udkårne er englænder, men veninden kunne selvfølgelig ikke nøjes med at flytte til England, hvor jeg kunne besøge hende et par gange om året. Næh nej, kæresten arbejder i Peru, så der agter veninden sig også over – om nogle uger. I øvrigt medbringende min rugbrødsopskrift (som i virkeligheden er Claus Meyers opskrift) her fra bloggen – også selv om hun har fundet ud af, at man ikke kan købe rugmel i Peru. Men så må vi vel sende hende noget i ny og næ…
Jeg kommer til at savne hende helt vildt – men længe leve kærligheden!
Quinoasalat med kylling, hummus og rødbede
(4 personer)
280 gram kyllingefilet (eller 280 gram kogt, plukket kylling – det brugte jeg)
80 gram sort quinoa
80 gram rød quinoa (se note 1)
80 gram kogt perlespelt (se note 2)
240 gram rødbede
Hummus
100 gram tørrede kikærter
1 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
1 spsk tahin
1 spsk sesamolie (se note 3)
1 knsp cayennepeber
1 citron
Lidt kogevand
Salt
Kog kikærterne møre og blend dem med de øvrige ingredienser til hummussen. Konsistensen skal være glat og cremet. Brug eventuelt lidt af kogevandet fra kikærterne. Smag til med citronsaft og salt, inden humussen stilles på køl (se note 4).
Kog quinoa og perlespelt efter anvisningerne på pakkerne.
Skræl og riv rødbederne.
Hvis ikke du bruger kogt, trevlet kylling, skal du skære de rå kyllingefileter i passende stykker og stege dem i lidt olie på en varm pande.
Vend den kogte perlespelt og quinoa med lidt salt og olie.
Anret hummus, perlespelt/quino/kylling og den revne rødbede på en tallerken. Server eventuelt brød til.
Salaten kan spises lun, men smager lige så godt kold.
Note 1: Skal man bruge både rød og sort quinoa? Det koster cirka 50 kroner per pose, så det er jo noget af en udskrivning. Men altså, quinoa smager godt – og du kan jo gemme resten til andre retter. Jeg synes, man skal bruge begge farver. Dels smager de ikke helt ens, og dels ser det pænt ud.
Note 2: Jeg havde ikke perlespelt, men jeg havde perlebyg, så det brugte jeg. Det fungerede fint. Skærtoft Mølle har begge dele – man kan købe det i Kvickly.
Note 3: Til min skræk opdagede jeg, at jeg havde brugt min sesamolie. Men jeg havde valnøddeolie. Det brugte jeg – og det var faktisk udmærket.
Note 4: Humussen har rigtig godt af at stå på køl. Man kan sagtens lave den dagen før man skal bruge den.
Det er nemt at lave – men det tager mere end 20 minutter at smække det sammen (over en times tid alt i alt), så det er måske sådan en ret, man gemmer til weekenden.
Jeg har lavet disse lammekødsboller før (de står også andetsteds her på bloggen) men med ratatouille i stedet for grøntsager og rygeostcreme.