Måske burde jeg ikke fortælle det her, fordi det muligvis får mig til at lyde, som om jeg sejler i alkohol døgnet rundt. Men det gør jeg altså ikke!
Men – forleden aften, mens jeg sad i min seng og læste en bog, hvis handling foregår i 1920’erne, og hvor de hele tiden får cocktails, fik jeg lyst til en drink.
Jeg ved ikke, hvad jeg ville kalde denne velkomstdrink på dansk.
Ikke rigtigt appelsin- og basilikum-bobler, vel?
Nå, men jeg har testet den i dag. Den skal serveres for mine canasta-veninder til årets julefrokost, og så ville jeg lige se, om den var lige så god, som jeg forestillede mig.
Og det var den.
Forleden fik jeg en besked i Messenger fra en bekendt, Henrik, der mente, at “rabarberbobler med rosmarin” nok var noget for mig.
Opskriften er fra Alt for Damerne, og den lød bestemt interessant.
Man skulle først lave en rabarber-rosmarinsirup, som derpå skulle køle af, og så skulle den toppes med bobler.
For nogle måneder siden – under al det her corona-shit – sendte veninde Jette mig denne opskrift, som er fra Bo Bedre. ”Var det ikke noget?” spurgte hun.
Jeg var godt i gang med at fordrive lockdown-tiden med at teste forskellige kager – og Jette og jeg har noget med Aperol.
I maj 2013 var vi til Douzelagemøde i vores italienske samarbejdsby, smukke Bellagio (efter en noget nervepirrende omgang bjergkørsel i lejebil fra Bergamo) – og vi lagde straks mærke til, at mange mennesker på caféerne sad med en stærkt orangefarvet drink ud på eftermiddagen.
Det måtte vi da også prøve – og så faldt vi fuldstændig for Aperol Spritz. Så meget at vi vel hjemme igen introducerede den for canastaklubben, der også var begejstrede.