Jeg var nødt til at google Alleppy for at finde ud af, at det er en by i den indiske region Kerala. Det burde jeg måske have kunnet sagt mig selv, for krydderisammensætningen er umiskendelig sydindisk.
Nå pyt – uanset hjemland, så er dette en rigtig lækker rejeret.
Faktisk har jeg aldrig været i Pakistan, så jeg ved ikke, hvordan der dufter. Men jeg formoder, at maden dufter nogenlunde som i det nordlige Indien – det vil sige; umanerligt dejligt 🙂
Oven på julen havde jeg lyst til noget andet end fedt, svinekød og and. Så blev det til ris med lam – og en hulens masse krydderier. Det kan varmt anbefales.
I aftes, da Kommunalvalget 2013 blev afviklet og rullede over tv-skærmen, computer-skærmene og i æteren, tænkte jeg, at jeg ville lave noget nemt, så jeg kunne følge med ret hurtigt.
Men det blev ved tanken. Retten VAR godt nok nem, men jeg gik og smølede med det, blev forsinket, fik ringet sent til min far – og inden jeg fik set mig om, var klokken blevet 21, og jeg havde meget lidt lyst til at høre, hvordan det gik med valget på Lolland, Nordsjælland eller for den sags skyld Vejle. Det eneste, jeg var interesseret i, var det helt lokale kommunalvalg her i byen.
Jeg elsker curries. Altså, de der indiske retter med tusindvis af krydderier (måske lettere overdrevet), som man spiser med ris eller brød til.
Jeg laver dem ganske ofte om vinteren – især i januar og februar, hvor jeg er træt af julemad og gerne vil have noget med noget mere spark i.
Denne her er så ikke indisk – den er snarere thailandsk, men jeg er ikke helt sikker på, hvor mon inspirationen kommer fra. Opskriften kommer fra det madblad, jeg holder, som i sidste nummer havde tema om græskar.