Denne italienske klassiker serverede jeg som den ene af to hovedretter ved min jule-kom-sammen for kortklubben.
Men jeg syntes ikke det hastede med at få den skrevet ind på bloggen, for det er overhovedet ikke nogen juleret. Faktisk er det vist ikke engang en vinter-ret. Den serveres kold, og jeg kunne sagtens forestille mig at spise den på en varm sommerdag med en god, kølig hvidvin til.
Så er jeg hjemme igen!
En gang om måneden tager jeg hjem til min far i en weekend – ifølge aftale for at hjælpe ham med ting som at vaske og pudse vinduer, vaske og hænge de tunge gardiner op igen, få plukket bær og frugter i haven, kigge på eventuelle fejl og mangler ved computeren (min viden er begrænset, men større end fars!) og så videre. Men i virkeligheden er det nok mest fordi det er hyggeligt, og så laver jeg ordentlig mad til ham de to aftener om måneden – og sørger for at der noget, der kan varmes op til den tredje dag.
Han kører også op og besøger min søster en gang om måneden – og det er også mest for hyggen og den gode mads skyld 🙂