Tag-arkiv: tilbehør

Pastasalat med stegte courgetter

Jeg fik simpelt hen aldrig taget et foto af den færdige ret, så det eneste billede, jeg har, er et foto af en overfyldt tallerken med lidt af hvert, hvor pastasalaten ses til højre...
Jeg fik simpelt hen aldrig taget et foto af den færdige ret, så det eneste billede, jeg har, er et foto af en overfyldt tallerken med lidt af hvert, hvor pastasalaten ses til højre…

Jeg er ret sikker på, at jeg tidligere i denne blog har skrevet, at jeg elsker Yotam Ottolenghi.

Det lyder måske lidt voldsomt, men jo, jeg nærer meget varme følelser for de mænd og kvinder, der både kan levere opskrifter så englene synger og samtidig formår at skrive spændende om mad.

Yotam Ottolenghi er bestemt én af dem.

Han er så også så hip, at de kendte mad-ører i Danmark stimlede sammen for at få taget selfies med ham, da han var i Danmark – det var i 2014, mener jeg. Det er jeg knapt så vild med, men pyt…jeg fordyber mig bare i kogebøgerne 🙂

Israelskfødte Yotam Ottolenghi er egentlig Master i filosofi. I 1997 flyttede han til London, dykkede ned i sine mellemøstlige madrødder, åbnede en restaurant og blev fast weekend-madskribent for avisen The Guardian. I dag ejer han en hel kæde af restauranter og butikker – og har udgivet tre kogebøger, hvoraf jeg er den meget lykkelige ejer af de to seneste, “Plenty” (Lindhardt og Ringhof 2013) og “Plenty More” (Lindhardt og Ringhof 2015).

Courgetterne steges i et lag i rigelig olie - men dog ikke så rigeligt som i original-opskriften :-)
Courgetterne steges i et lag i rigelig olie – men dog ikke så rigeligt som i original-opskriften 🙂

Det handler om vegetarmad – og ikke noget, jeg har set lignende før. Overdådigt, farverigt, originalt og med stærke smagskombinationer.

Sjovt nok er Ottolenghi ikke selv vegetar, men det er altså der, han har sin styrke.

Jeg har pløjet “Plenty” igennem, og der ligger flere af opskrifterne her på bloggen. Jeg har endnu kun nået at prøve to fra den nye kogebog, men jeg har sat 32 gule sedler i den, hvilket betyder at der 32 retter, jeg skal have afprøvet! Så har jeg noget at få sommeren til at gå med 🙂

Pastasalaten her smagte aldeles forrygende. Og den så smuk ud i veninde Elses blå-emaljerede gryde. Men jeg fik aldrig taget et foto af den færdige ret! Det er helt atypisk mig, men må tilskrives den hektiske stemning op til affodring af 30 feststemte gæster 🙂

Så I må nøjes med at tro mig på mit ord.

Ottolenghi anbefaler i øvrigt pastasalaten til picnic.

Veninde Ulla bælger edamamebønner.
Veninde Ulla bælger edamamebønner.

Pastasalat med stegte courgetter

(4 personer)

1,5 dl solsikkeolie (se note 1)

3 mellemstore courgetter, skåret i skiver på 0,5 centimeter

1,5 spsk rødvinseddike

100 gram frosne edamamebønner (se note 2)

50 gram basilikumblade, fintstrimlede

15 gram persille

0,75 dl olivenolie

250 gram kort pasta (skruer, penne etc)

revet skal af 1 usprøjtet citron

1,5 spsk små kapers

200 gram bøffelmozzarella, delt i mindre stykker med fingrene (se note 3)

salt og sort peber

Varm solsikkeolien op i en stor pande. Steg courgetteskiverne i hold (de skal ligge i ét lag) i 3 minutter på hver side eller til de er svagt gyldne. Vend dem kun en enkelt gang undervejs. Lad de færdige courgetter dryppe af i et dørslag. Kom dem derefter i en skål, hæld vineddiken over, vend forsigtigt rundt (med en stor ske eller med fingrene – det er nemt at komme til at ødelægge de bløde courgetter) og stil dem til side.

Blancher soyabønnerne i kogende vand i tre minutter (hele bønnen med skal). Hæld vandet fra, skyld dem under den kolde hane, bælg dem (altså; pil bønnerne ud af skallen/bælgen) og lad bønnerne dryppe af.

Kom halvdelen af basilikummen, al persillen og olivenolien i en lille foodprocessor eller minihakker og krydr med lidt salt og peber. Blend det til en glat, lind puré.

Kog pastaen i saltet vand efter anvisningen på pakken, til den er al dente. Hæld vandet fra, skyl pastaen under den kolde hane, og lad den dryppe helt af.

Læg i en skål. Hæld eventuel overskydende rødvinseddike fra courgetterne og bland dem med pastaen. Tilsæt soyabønner, basilikumpuréen, citronskal, kapers og mozzarella.

Vend det hele forsigtigt sammen og smag til sidst til med rigelige mængder salt og peber.

Vend resten af basilikumbladene i lige inden servering.

Note 1: Yotam Ottolenghi er MEGET glad for olie. Så glad at flere af hans retter ville sejle i olie, hvis ikke jeg trak noget fra. Jeg gangede denne opskrift op med 3 (fordi jeg lavede mad til så mange) og brugte alligevel kun 1 dl rapsolie til de mange courgetter. Så 1,5 dl er i overkanten til 4 personers opskriften.

Note 2: Edamame-bønner er sojabønner, som er blevet små-trendy herhjemme over de senere år. De er smukke at se på og smager glimrende. Man kan ofte finde dem som frostvarer i Kvickly og Fakta.

Note 3: Her i byen er det ikke altid, man kan finde bøffelmozzarella, og så må man jo nøjes med den almindelige. Men hvis du kan finde den, så køb den. Den er lysår mere velsmagende end den af komælk. Vi fandt vores i Meny i Aarup på Fyn. De havde den i bøtter á la dem, der indeholder creme fraiche, og hvor mozzarellakuglerne var små. Det var smart. Så skulle vi kun dele hver kugle i to stykker.

(Opskriften er fra “Plenty More” – den ER på dansk, trods den engelske titel – af Yotam Ottolenghi, forlaget Lindhardt og Ringhof, 2015)

Buffet, hvor man måske kan ane pastasalaten i en stor blå gryde langt nede af bordet...
Buffet, hvor man måske kan ane pastasalaten i en stor blå gryde langt nede af bordet…

 

 

 

Græsk salat

Sørines græske salat, som altså ikke er helt som min...men den var dæleme god!
Sørines græske salat, som altså ikke er helt som min…men den var dæleme god!

Hvis man har været i Grækenland, har man helt sikkert fået græsk salat.

Og hvis man har nogle venner eller familie, der har været der, har man nok også været inviteret til en sommermiddag hjemme hos dem, hvor der blev serveret græsk salat 🙂

De fleste forelsker sig i den – man skal være usandsynlig kræsen for ikke at bryde sig om den. At vi så er nogen, der kan spise den i store mængder, er noget helt andet 🙂

Jeg ville gerne have, at en af salaterne ved den fest forleden, hvor jeg lavede tilbehør til kødet, skulle være en græsk salat.

Jeg har ikke nogle fotos af Sørine i "mit" køkken...men her står hun og ser glad ud dagen forinden, da vi fire gamle veninder mødtes inden "den store fest".
Jeg har ikke nogle fotos af Sørine i “mit” køkken…men her står hun og ser glad ud dagen forinden, da vi fire gamle veninder mødtes inden “den store fest”.

Jeg havde nok at lave, folk kom hele tiden i køkkenet og spurgte, om de kunne hjælpe med noget, og på et tidspunkt syntes jeg, at jeg var rigeligt presset og spurgte min veninde gennem mange år, Sørine, om hun ville lave den græske salat.

Det ville hun gerne, for hun var grundigt træt af at blive behandlet som en invalid – hun havde foden i gips, fordi den var brækket – og desperat efter at yde en indsats. Men hun ville IKKE bruge min opskrift…

Hun har været i Grækenland mange gange og kunne godt lave sådan en salat ud fra hukommelsen. Og hun nægtede pure at komme rød og grøn peber i salaten. Så det er der ikke på billedet 🙂

Men – det er ikke hendes, men min opskrift, I får her. Ikke fordi hendes ikke var god (det var den bestemt), men fordi denne opskrift er én, jeg er rigtig glad for. Jeg plejer dog at udelade den grønne peber – jeg bryder mig ikke meget om den grønne version af de milde peberfrugter.

Græsk salat

6 modne tomater

1 rødløg

1 agurk

1 grøn peberfrugt (se tekst ovenfor)

1 rød peberfrugt

200 gram fårefeta (vælg en ordentlig feta fra Grækenland eller Tyrkiet)

200 gram kalamataoliven

frisk oregano

Dressing

2 spsk citronsaft

4 spsk ekstra jomfruolivenolie

0,5 tsk sukker

salt og peber

Bland alle ingredienser til dressingen og samg til med salt og peber.

Skær tomaten i kvarter og rødløget i skiver.

Skræl agurken, flæk den, fjern kernerne med en teske. Skær den i både.

Befri peberfrugterne for kerner, og skær dem i tynde skiver.

Vend alle ingredienser sammen med dressingen og server.

(Opskriften er fra “Vild med salater” af Louisa Lorang, forlaget Lindhardt og Ringhof, 2009)

Appelsinsalat med rødløg og oliven

Appelsinsalat x 2,5 - til 30 personer til fest :-)
Appelsinsalat x 2,5 – til 30 personer til fest 🙂

Forleden var jeg til den skønneste fest med gamle venner.

Lidt over 30 var vi, og jeg havde fået lov til at være på madholdet. Ulla tog sig af kødet (oksestege og lam), mens Tonie bagte kage med citronglasur og lavede rabarbertrifli til dessert. Dermed fik jeg det, jeg allerhelst vil, nemlig tilbehøret.

Til 30 mennesker, hvoraf en enkelt var vegetar, skal der en del til. Og der skal også lidt variation i det. Jeg har lavet mad til 12 mennesker før, men 30 er rekord. Så jeg rådførte mig med veninde/reservemor Thyra, der driver restaurant i Holstebro. Hun anbefalede mig at lave 2,5 til 3 gange hver opskrift, jeg havde, som var til fire personer.

Det kom til at passe mere eller mindre nøjagtigt. Alt, undtagen pastasalaten, blev spist op. Jeg ved ikke, hvorfor der lige stod en halv skålfuld af den tilbage, for den var rigtig lækker, men måske havde folk mere lyst til kartofler.

En af herrerne, Steen, tilbød at være tjener og fremvise buffettens retter inden fortæring :-)
En af herrerne, Steen, tilbød at være tjener og fremvise buffettens retter inden fortæring 🙂

Halvdelen af de ting, jeg lavede, var opskrifter, der allerede var grundigt gennemprøvede og som ligger på denne blog: Min mors klassiske kartoffelsalat, kartofler med zhug (en grøn, lidt stærk yemenitisk pesto) og salat med grønne æbler, mandler og limedressing.

30 mennesker venter på at få noget at spise...og der blev spist næsten op! Også af den dejlige dessert, som Tonie lavede.
30 mennesker venter på at få noget at spise…og der blev spist næsten op! Også af den dejlige dessert, som Tonie lavede.

Men der var også nyheder. Veninde Sørine lavede en klassisk græsk salat ud fra eget hoved – men jeg havde en opskrift med, som jeg lægger på bloggen lige om lidt 🙂

Og jeg lavede før omtalte pastasalat – og så denne appelsinsalat, der forsvandt som dug for solen.

Appelsiner er bedst om vinteren, og salaten er derfor også superdejlig til et måltid i januar, når man kan få dem fra Sevilla.

Jeg er ikke så vild med billedet - men sådan ser jeg jo ud, når jeg laver mad: Håret samlet i en uklædelig knold. Her kværner jeg peber ud over appelsinsalaten lige inden servering. Foto: Inger Marie Vennize.
Jeg er ikke så vild med billedet – men sådan ser jeg jo ud, når jeg laver mad: Håret samlet i en uklædelig knold. Her kværner jeg peber ud over appelsinsalaten lige inden servering. Foto: Inger Marie Vennize.

Appelsinsalat med rødløg og oliven

(4 personer)

2 rødløg

2 spsk groft salt

1 fennikel (se note 1)

4 appelsiner

50 gram sorte oliven

2 spsk sennepsvinaigrette (se opskrift nedenfor)

30 gram mandler

friskkværnet peber

Pil løgene og halver dem. Snit dem i skiver. Læg løgene i et dørslag og drys groft salt over. Kram dem godt (det er sjovt :-)), så de falder sammen, og lad dem trække en halv times tid.

Skyl løgene fri for salt.

Skær fennikel i tynde skiver. Skræl appelsinerne og skær dem i tynde filetter (se note 2).

Vend rødløg med fennikel, appelsin og oliven.

Rist mandlerne gyldne på en pande og hak dem.

Vend mandlerne i salaten og dryp sennepsvinaigrette over. Krydr med peber.

Note 1:  Jeg gangede jo salaten op med 2,5, men jeg brugte mere end 2,5 fennikel. Jeg tror, jeg brugte 4 – for de smager så fantastisk godt rå. Men gør som du vil.

Note 2: Jeg skærer først “enderne” af appelsinen, så den kan stå. Så skærer jeg skallen af med en skarp kniv, bane for bane, helt ind til appelsinkødet. Ja, der går noget appelsin til spilde, men pyt. Når jeg har en helt “fritskrællet” appelsin, skærer jeg filetterne ud én for én med to skråtliggende snit. Der skal nemlig ikke appelsinhinde med i salaten – den skal ikke for alvor tygges, men bare nydes 🙂

Sennepsvinaigrette

05 dl æbleeddike eller hvid balsamico-eddike

1 dl ekstra jomfruolivenolie

1 stor spsk sennep (ikke alt for stærk)

2 tsk flydende honning

 0,5 tsk salt

friskkværnet peber

Kom eddike, olie, sennep, honning og salt i en melryster og ryst dressingen godt sammen. Krydr med peber og smag dressingen til.

Vores værtinde havde ikke en melryster og ej heller en stavblender (som også er god til sådan en dressing), så min veninde Ulla, der gik til hånde, sagde arrigt (og det er hun ellers aldrig) “jeg kan jo håndpiske hele dagen, uden at de sennepsklumper går væk!”

Men det gik nu fint og salaten blev smasklækker 🙂

Og så hævder værtinden i øvrigt her efterfølgende, at hun skam HAR en stavblender OG at hun viste mig den, men at jeg sagde, det ingen interesse havde….jeg må have været mere fortravlet, end jeg troede 🙂

(Opskriften er fra “Sund på den fede måde” af Lone Kjær, Politikens Forlag, 2009)

Og når man er dejligt mæt, der er godt fadøl og vin nok, og man er i selskab med gode venner, så flyder hyggen næsten over :-)
Og når man er dejligt mæt, der er godt fadøl og vin nok, og man er i selskab med gode venner, så flyder hyggen næsten over 🙂

 

Rabarberkompot som Claus Meyer laver den

Rabarberkompot smager fantastisk - især til sommerkylling. Og kompotten holder sig op til en måned i køleskab.
Rabarberkompot smager fantastisk – især til sommerkylling. Og kompotten holder sig op til en måned i køleskab.

Da jeg var hjemme hos min far i april, spurgte jeg, om rabarberne var så langt fremme, at jeg kunne lave kompot? Nix, sagde han. De var slet ikke kommet op endnu.

Af og til tænker jeg på, om han mon overhovedet bevæger sig ned i køkkenhaven?

Da jeg gik ud for at tjekke, var der de fineste rabarber i haven bag garagen. Ikke den samling af kæmpestore ditto, som stod der en måned senere, da jeg atter var på besøg, men rigeligt med fine røde stængler.

Det var jeg glad for, da jeg senere samme dag købte ind i Superbrugsen i Hedensted og opdagede, at 500 gram rabarber kostede 24.95 🙂

Jeg bruger Claus Meyers opskrift på rabarberkompot. Der er en anden opskrift her på bloggen, og det er jo smag og behag. Du kan jo teste dem begge, hvis du har tid og lyst. Jeg kan bedst lide Meyers, men den er lidt mere ”flydende” end den anden. Man kan selvfølgelig jævne den lidt, men det gør jeg nu ikke.

Det er nemt at lave rabarberkompot - og hvis man har dem selv i haven, er det såmænd også en ret billig fornøjelse.
Det er nemt at lave rabarberkompot – og hvis man har dem selv i haven, er det såmænd også en ret billig fornøjelse.

Rabarberkompot

500 gram rabarber

150 gram sukker (gerne lyst rørsukker)

En halv stang god vanilje

Saft og skal af en halv øko-citron (det SKAL være øko, fordi skallen på ikke-øko citroner er sprøjtet med fæle ting)

Skær top og bund af rabarberne, skyl dem og skær dem i stykker på 2-3 centimeter.

Vend stykkerne med sukker, vanilje, revet citronskal og –saft, kom dem i et ovnfast fad og bag dem i ovnen i 20-25 minutter ved 150 grader.

Lad kompotten køle lidt af, og så er den klar til brug.

Gem kompotten på glas eller i en lufttæt bøtte – den holder sig i 20-30 dage i køleskabet.

(fra Almanak/Claus Meyer, forlaget Lindhardt og Ringhof, 2010)