Egentlig synes jeg, at tomatsuppe er en sommerting.
Det lyder måske lidt mærkeligt, men suppen bliver altså bedst med sommer-solmodne danske tomater – især hvis man kender nogen, der dyrker dem selv, og som man kan fedte tilstrækkeligt for til at få en bunke med hjem.
Jeg vil tro, at Kinfolk-redaktøren ville få et nervøst sammenbrud, hvis han vidste, at en opskrift fra hans bog kædes sammen med Heinz ketchup. Hæ 🙂
Det er et stykke tid siden, jeg prøvede denne opskrift. Når jeg ikke har skrevet den ind på bloggen før nu, skyldes det ikke, at jeg ikke kunne lide resultatet. Jeg synes faktisk, det er nogle glimrende vegetar-burgere. Også selv om de er både tids- og arbejdskrævende.
Grunden til ”forsinkelsen” er nok snarere, at opskriften kommer fra en kogebog, som irriterer mig helt enormt!
For nogle uger siden havde jeg inviteret en veninde på lørdagsmiddag og (som sædvanligt) afprøvede jeg derfor en ny opskrift. Mine venner ved godt, at de ofte er prøveklude for et nyt eksperiment.
Som regel går det godt (undtagen dengang jeg havde købt en mørbrad, der lugtede af svinestald, eller da jeg hældte masser af æbleeddike i en ret i stedet for æblecider…), og det gjorde det også denne gang.
Jeg bringer bare denne “opskrift” for at bevise, at nej, jeg står ikke altid flere timer i køkkenet…
”Sig mig, springer du aldrig over, hvor gærdet er lavest?” spurgte en veninde mig forleden – og lød lidt irriteret.
Jeg havde været ved at fortælle om nogle temmelig arbejdskrævende vegetar-burgere, jeg havde lavet over to dage.
Jeg blev et øjeblik helt paf, men kom så i tanke om, at hun jo kun hører mig snakke om mad, når jeg har lavet noget, jeg synes er sjovt eller vellykket – helst begge dele.
For jo, selvfølgelig springer jeg da over, hvor gærdet er lavest ind imellem. Jeg lægger jo bare aldrig noget på bloggen om de aftener, hvor jeg spiser mellemmadder eller A48 med mysli, fordi jeg ikke orker at lave mad.