Alle indlæg af admin

Grønne pandekager med limesmør

Grønne pandekager med limesmør
Grønne pandekager med limesmør.

”Nå, skal du snart til at lave mad igen?” spurgte en af de dejlige kvinder, der gider læse min madblog, forleden.

Der har nemlig været stille temmelig længe på bloggen, blandt andet fordi jeg har været ude at rejse.

Men faktisk laver jeg mad stort set hver aften, jeg er hjemme, uanset om det når bloggen eller ej. Sagen er, at jeg af og til har så meget arbejde eller andre ting, jeg skal, at der ikke er tid til også at skrive opskrifter ind og uploade fotos.

Læs videre Grønne pandekager med limesmør

Stegte tomater med stegt halloumi

 

Stegt halloumi med stegte tomater - det smager dejligt.
Stegt halloumi med stegte tomater – det smager dejligt.

Det her er en af mine yndlings-fastfood-retter om sommeren. Og vejret var da næsten helt sommerligt her i påsken, så en aften, hvor det skulle gå lidt stærkt, kastede jeg mig over retten.

Jeg har ofte halloumi (eller ”grillost” af mærket Taverna) i køleskabet. Der kan man opbevare det længe – indtil man åbner for den forseglede pose, for så kan det kun holde sig i fem dage derefter. Men det er altså en god ting at have på lager.

Læs videre Stegte tomater med stegt halloumi

Maskeret blomkål

Maskeret blomkål som min søster laver det.
Maskeret blomkål som min søster laver det.

Det er ikke mig, der er mesteren bag det maskerede blomkål på billedet. Det var min søster, der påskedag lavede retten som en del af påskefrokosten, fordi vores far var kommet i tanke om, at det kunne han vældig godt lide.

Som børn/unge fik vi det ganske ofte i sommertiden, da det var en ret på vores mors ”fest-repertoire”, og en fest kunne såmænd også være, hvis én af os kom på weekendbesøg fra Århus, dengang vi læste der – eller det kunne være for at fejre en særlig dejlig sommerdag.

Læs videre Maskeret blomkål

Aspargestærte med gorgonzola

Aspargestærte med gorgonzola
Aspargestærte med gorgonzola.

Til påskefrokosten lavede jeg denne nemme aspargestærte, og synes selv at den blev mægtig vellykket.

Min søster brød sig dog ikke så meget om den. Den gorgonzola, der er i, smager nemlig kraftigt igennem, og kan man ikke lide blåskimmelost (gorgonzola, roquefort, stilton m.fl.), skal man da slet ikke spise den varm.

Læs videre Aspargestærte med gorgonzola