Den her salat kan alle lide.
Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogen, der ikke kunne. Og den kan sættes til både fisk, hakkebøffer, steaks eller kylling – eller spises til en vegetarhovedret. Den er MEGET anvendelig.
Og så er den smuk. Det hører ellers ikke til blandt mine spidskompetencer at arrangere mad smukt. Det er først noget, jeg er begyndt at tænke på, da jeg startede denne blog og skulle fotografere maden.
Tidligere har jeg på denne blog skrevet, at souffléer er no big problem, så jeg holdt tungen lige i munden i aftes, da jeg lavede disse spinat- og gedeostsouffléer, for det ville være træls at måtte erkende et nederlag 🙂
Det fik jeg heldigvis ikke brug for. De hævede flot og endnu en gang må jeg konstatere, at der er ting, som andre påstår er lettere komplicerede (soufflé, risotto, mayonnaise), men som jeg mener, man bare skal kaste sig ud i. Til gengæld går jeg så i en tilstand af panik, hvis jeg skal anvende husblas i noget…
Soufllé er dejlig let mad, der er nemt at spise, og bogen, som denne opskrift stammer fra, anbefaler da også retten til mennesker, der af den ene eller anden grund har svært ved at få noget ned.
Quinoa smager super godt og kaldes “vegetarisk kaviar” – nej, der er ikke fiskesmag i den, det er på grund af dens bløde, knasende konsistens. Den er “nem” at spise.
Quninoa har et meget højt protein-indhold, og den er rig på B-vitamin, E-vitamin, jern og indeholder faktisk mere kalk end mælk. Man kan finde den på større supermarkeders hylder – Urtekram sælger både den hvide, den røde og sorte variant.
Mange planlægger, hvad de skal spise om aftenen, ud fra kødet: “Vi skal have kylling/hakkebøf/medisterpølse/rødspætter i aften”. Bagefter sættes der så noget tilbehør til.
Når jeg laver madplaner, er det omvendt. Jeg starter med en salat eller noget andet tilbehør, jeg er faldet over i en kogebog. Det spiller hovedrollen. Bagefter kommer så tilhøret: “Jeg har vist tyrkiske pølser/hakket kød/en rest kylling i fryseren” – kød/fisk spiller birollen.
Der er ikke noget, der er “rigtigt” eller “forkert”. Det er bare to forskellige måder at tænke aftensmad på.