
Nej, der ikke tale om min søster…
Sådan hedder opskriften i bogen “Sund på den fede måde”, som vi har har haft stor fornøjelse af i canastaklubben, idet både Ulla og jeg ejer et eksemplar af den glimrende kogebog.

Det er selvfølgelig helt klassisk dansk at servere marinerede sild til en julefrokost. Om ikke andet er det en slags undskyldning for at drikke snaps.
Hvis altså man kan lide snaps.
Det kan vi i canastaklubben. Ikke sådan at vi drikker meget, men vi snupper en eller to til silden, fordi vi faktisk kan lide snaps.

Jeg har længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at lave gravad laks selv.
Jeg har adskillige kogebøger, der priser retten og skriver, at det er SÅ nemt at lave, og at det er en af Sveriges vigtigste bidrag til god julemad. Jeg har bare aldrig fået taget mig sammen.
Men nu skulle det være! Og så valgte jeg en opskrift, der er noget anderledes end den traditionelle med dild, salt, sukker og måske nogle krydderier. Så var jeg også fri for at bøvle med at lave rævesauce.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om de her småkager…
En af mine Facebook-venner skrev, da jeg lagde et foto op, art de “meget amerikanske” ud. Måske er det derfor, de er så fremmedartede for mig.
Altså, de smager bestemt ikke dårligt. De er bare sådan…anderledes. Glæder mig til at høre canasta-pigernes dom!