I det meget tidlige forår – en måneds tid efter min fødselsdag i januar – havde jeg fire venner til “forsinket fødselsdagsmiddag”. Og som altid ved den slags lejligheder benyttede jeg anledningen til at få afprøvet nogle opskrifter.
Kyllingeterrinen her var en af dem.
Jeg plejer altid at tjekke årets FOF-aftenskoleprogram for madkurser.
Jeg dur ikke til sådan noget med at skulle komme 20 tirsdage i træk til italiensk-undervisning – men jeg kan lige overskue en enkelt dags brødbagningskursus eller 4 x et-eller-andet- interessant.
“Det er det bedste, du har lavet indtil nu,” sagde kollega Stine (det er hende, der har glutenallergi), da jeg forleden serverede en glutenfri tærte med svampe, ricotta og karamelliserede løg.
Sidste gang jeg havde besøg af min kollega/reservedatter/veninde Stine (qua vores respektive aldre, 53 og 25, er hun sådan lidt en blanding af det hele, og det er hyggeligt), besluttede jeg mig for at lave masala dosa. Det er indiske pandekager med krydret kartoffelfyld.