Kategoriarkiv: Opskrifter

Vitello Tonnato – italiensk klassiker

vitello tonnato
Normalt hældes saucen over inden servering, men da én af mine veninder ikke spiser fisk, lod jeg folk selv forsyne sig med tunsauce til kalvekødet.

Denne italienske klassiker serverede jeg som den ene af to hovedretter ved min jule-kom-sammen for kortklubben.

Men jeg syntes ikke det hastede med at få den skrevet ind på bloggen, for det er overhovedet ikke nogen juleret. Faktisk er det vist ikke engang en vinter-ret. Den serveres kold, og jeg kunne sagtens forestille mig at spise den på en varm sommerdag med en god, kølig hvidvin til.

Læs videre Vitello Tonnato – italiensk klassiker

Annemaries sprøde julesmåkager

ams julesmåkager
Annemaries sprøde julesmåkager – de er dæleme lækre!

Annemarie siger godt nok, at det er en opskrift, hun har fået af en anden. Men…jeg kender småkagerne som Annemaries altid-sprøde-småkager, så derved bliver det!

De her er de første småkager, jeg nogensinde har bagt, der blev supersprøde. Og Annemarie hævder, at de aldrig mislykkes. Måske er det rigtigt – det vil tiden vise 🙂

Læs videre Annemaries sprøde julesmåkager

Citron-cheesecakes – til Mr. Darcy

mr darcy
Lemon cheesecakes hedder de, men der er ingen ost i…

Disse kager stammer fra en kogebog, jeg bare måtte eje – udelukkende baseret på titlen “Dinner With Mr. Darcy”.

Jane Austen er en af mine yndlingsforfattere (jeg har faktisk læst hendes bøger og ikke kun set filmatiseringerne – som godt nok osse er gode!), og hvor man kan diskutere, hvem af hendes heltinder, der er den mest interessante, så er der ingen diskussion mulig, når det gælder mændene. Det er naturligvis Mr. Darcy – i øvrigt så formidabelt fremstillet af Colin Firth i den engelske version fra 1995.

Kageopskriften er fra den georgianske periode – den er fra slutningen af 1700-tallet.

Læs videre Citron-cheesecakes – til Mr. Darcy

Klejner som Frans laver dem

klejner 1
Frans’ små sprøde klejner er himmerigsmundfulde. Jeg er ikke ret vild med meget søde kager, og så er de her lige sagen.

Her er så noget så sjældent på bloggen, som en ret/kager, jeg ikke selv har prøvet at lave.

Men det er uden sammenligning de bedste klejner, jeg nogensinde har fået, og jeg er så heldig, at min gode bekendte, Frans, de seneste år i december har givet mig en kagedåse med en del af årets produktion.

Og så behøver jeg jo ikke selv lave dem 🙂

Læs videre Klejner som Frans laver dem