Kategoriarkiv: Opskrifter

Græskar-tid – grillet Hokkaido med krydderurtesalsa

grillet hokkaido
Grillet Hokkaido med krydderurtesalsa, nødder og feta.

I aftes var jeg til middag hos gode venner. En af de andre gæster var min diametrale modsætning – hun lavede aldrig mad selv. Hun indrømmede uden blusel, at hendes komfur derhjemme bare samlede støv, for madlavning var godt nok ikke noget, hun brugte tid på. Da jeg spurgte, hvad hun så spiste til hverdag, svarede hun “årh, du ved…pizza”.

Men der er så også ting, jeg ikke gider bruge min tid på. En af dem er støv og snavs. Så hver 14. dag tropper min trofaste rengøringsdame Hanne op og bruger tre timer i min lejlighed. Hun gør køkken og badeværelse skinnende rene og vasker min del af trappeopgangen. Er der tid tilbage, støvsuger hun resten af hytten. Det når hun faktisk ganske ofte. En gang hver anden måned vasker hun trægulvene med sæbespåner. Dejligt 🙂

Læs videre Græskar-tid – grillet Hokkaido med krydderurtesalsa

Et dårligt kantarel-år

kantareller
Billedet er fra 2012, hvor sommeren regnede væk, og kantarellerne skød frem i tusindvis. Det her er min høst efter et par timer med Thyra i skoven.

Ja, nedenstående opskrift skulle jo have indeholdt kantareller. Og for at være helt ærlig, så ville det altså have hævet retten en kokkehue, selv om erstatningen med blandede svampe da var OK.

Men sagen er, at det er et møgdårligt år for kantareller – ja for svampe i det hele taget.

Det har min gode veninde Thyra, der er restauratør, allerede brokket sig over længe. Hun plejer at finde kantareller til lækre forretter med ristet brød og flødestuvede kantareller – eller kantareller som tilbehør til andre retter på menuen. Og hun plejer at samle alle de Karl Johan-svampe, hun kan, til sin skønne svampesuppe. Men ak – der er bare ingen at finde.

Læs videre Et dårligt kantarel-år

En lækker madblog (a great food-blog)

roated acorn squash
Det kan være lidt svært at læse opskrifterne på billederne (man skal have dem op i stor størrelse på skærmen), men hvor er billederne dog smukke.
It can be a little difficult to read the recipes on the photos (you have to have them in full size on the screen), but my God, the Photos are beautiful. Photo: Erin Gleeson/The Forest Feast

Danish:

Okay, så én sidste ting, inden jeg holder ferie….
Det er linket til en skøn madblog, kréeret af den amerikanske fotograf Erin Gleeson.
Hun arbejdede i mange år i New York City og fotograferede til magasiner og kogebøger og arbejdede sammen med journalister og top-kokke.
Men i sommeren 2011 blev hun og hendes mand, Jonathan, nødt til at flytte på grund af hans arbejde. De flyttede til det nordlige Californien, lige syd for San Francisco, hvor de i dag bor i et romantisk træhus ude i skoven.

Læs videre En lækker madblog (a great food-blog)

En hurtig græsk vegetar-ret

Spinakopita
Den ser mere imponerende ud, når den er dobbelt så stor. Det her er min version, som er halv portion…

Pyha, jeg var først hjemme klokken 18.45 i dag – lang dag med arbejde og bagefter et to timers møde på Odin Teatret om teatrets 50 års jubilæum og store teaterfest over 10 dage i juni 2014.

Det bliver formidabelt med teatergrupper fra Italien, Bali, Indien, Brasilien og Kenya – foruden alle de danske børn og voksne, herboende såvel som tilrejsende, som vil sætte hele kommunen på den anden ende fra den 14. til den 24. juni næste år.

Det er naturligvis en helt anden historie – som man kan læse mere om på www.odinteatret.dk

Men da jeg var træt OG sulten, skulle det være nemt og gå hurtigt. Jeg havde både en bakke frisk spinat og noget frossent i fryseren – og havde netop købt lækker feta ved ostedamen, og så var valget nemt; spanakopita.

Læs videre En hurtig græsk vegetar-ret