Stikkelsbær er bærret, som ingen gider mere.
Af en eller anden grund.
Prøv bare at spørg i din omgangskreds; hvor mange af dine venner har stikkelsbærbuske i deres have? Nej, vel?
Stikkelsbær er noget, man stadig kan finde i sine forældres have, hvis de er over 70 (forældrene altså, ikke stikkelsbærrene) – hvis man er heldig.
I used all my painstakingly collected red currants three weeks ago – I made juice from them. I love red currant juice.
How was I to know that a friend of mine, Tiernan, would publish a recipe for red currant cake on Facebook – plus a photo of a cake that was mouth-watering?
Min far kom med en indkøbspose halvt fuld af æbler i går.
Han kan ikke nænne at smide alle sine æbler væk, men naboerne orker ikke at spise flere, og det gør han heller ikke selv.
Problemet er, at det er ananasæbler. Fine spiseæbler, men ikke meget bevendt i madlavning. Jeg nænnede ikke at sige, at jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle stille op med dem – og så kom jeg heldigvis i tanke om den franske æblekage/tærte, som sagtens kan laves med ananas-æbler, selv om et mere fast godt dansk æble ER bedre. Eller rettere; det er nemmere at lave et pænt æblemønster på tærten med de store, faste æbler.
Englænderne har et udtryk, “an acquired taste”, som betyder noget i retning af “en smag, man skal vænne sig til” eller “kun for dem, der har prøvet det mange gange før”.
Nedenstående dahl med koriander og ingefær hører nok til blandt den slags retter, vil jeg tro.
Jeg er vild med indisk mad – og ikke mindst alle mulige retter med tørrede bønner og linser.