Når jeg bare ikke orker at bruge lang tid i køkkenet, men alligevel er sulten, har jeg nogle “fastfood-retter” på mit repertoire.
To af retterne af spaghetti-retter, og ingen af dem tager meget længere at lave, end den tid pasta’en skal koge.
Begge retter er vegetariske – men de kan begge sagtens spises som tilbehør til for eksempel et stykke grillet kylling eller en laksebøf.
Jeg har det med at bede om opskrifter, når jeg enten er inviteret hjem til venner til en middag og smager noget nyt – eller ser på Facebook, at en ven eller bekendt har slået et billede op af en ret, vedkommende har lavet.
Som regel får jeg også opskriften – og så ligger den i min mailbox, indtil jeg får den skrevet i en notesbog eller printet ud.
Der lå den norske sildesalat også. Med et kort note om, at den smagte supergodt.
Nu er Norge et af de ganske få i lande i Europa, som jeg aldrig har været i (ja, det er for dårligt, det ved jeg godt – og jeg har da bestemt også et stort ønske om at sejle med Hurtigruten op langs kysten engang), så derfor er jeg næsten helt sikker på, at det er min Facebook-veninde Astrid, jeg har fået den af. Hun er den eneste nordmand, jeg kender lidt 🙂 For det tæller vel ikke med, at jeg engang har interviewet krimiforfatteren Gunnar Staalesen? Jeg mindes i hvert fald ikke, at vi talte om sildesalat 🙂
4 spegesild
8 kogte kartofler
Cirka 5 syltede rødbeder
4 store eller 6 små syltede agurker
2 æbler
2 spsk hakket løg
salt, hvid peber
lidt rødbedesaft
cirka 3 dl cremefraiche
Valgfrit: hårdkogte æg og hakket persille til pynt.
Alt skæres i små tern og blandes forsigtigt. Tilsæt krydderier. Bland creme fraiche og lidt rødbedesaft. Bland det hele forsigtigt sammen. Smages til. Lad salaten hvile i en skål i køleskabet et par timer eller natten over. Pynt eventuelt med hakkede hårdkogte æg og persille.
Note: Spegesild er saltede sild og fås hos fiskehandleren. Hvis fiskehandleren kun har hele sild, så bed ham om at filetere dem for dig.
For et par år siden snakkede en af mine kolleger, Mogens, rigtig meget om sin tomatmarmelade.
Egentlig syntes jeg ikke, det lød særligt rart, men jeg var jo også nysgerrig. Så jeg bad om opskriften.
Det viste sig, at det var Mogens kone, Vivian, der i virkeligheden stod for marmeladen, og den er – stik mod mine forventninger – rigtig lækker.
Og super nem at lave.
Så har du for mange tomater i drivhuset…..
1,5 kilo tomater
1,5 appelsin (helst økologisk, da skallen skal med)
0,5 citron (helst økologisk, da skallen skal med)
750 gram sukker
Evt .jævning af kartoffelmel
Tomaterne, citron og appelsin rengøres og skæres i små stykker – appelsin og citron MED skal. Det hele blendes. Kommes i en gryde med sukkeret og koger i cirka 20 minutter.
Der bliver cirka fem glas á 450 gram af denne portion.
Note: Vivian syntes, at marmeladen blev lidt vel tynd og lavede derfor en jævning af kartoffelmel. Det gjorde jeg ikke, og jeg syntes egentlig at konsistensen var fin. Man kan gøre, som man vil – det ændrer ikke på selve smagen.
Ja, jeg tænker jo på dem som “Trines boller”, men da Trine – ud over at være temmelig nyuddannet ergoterapeut – også er uddannet journalist, kender hun til det med at oplyse kilderne. Så da jeg spurgte på opskriften, skyndte hun sig at sige, at den skam var fra en kogebog.
Det gør nu ikke bollerne ringere 🙂