Kategoriarkiv: Restauranter

Flot vinaften i Støberiet (læsning for vestjyder)

vinaften
Vinaften, den første af fire i 2014, på Støberiet.

I sidste uge holdt restauratør Michael Lehm, Støberiet i Holstebro, det første af i alt fire arrangementer i år, der sætter fokus på vin og mad.

Dette første arrangement handlede om hans egen import af vin fra Rhone-området, og til lejligheden havde han inviteret vennen og rådgiveren Bertrand, der er sommerlier og som har hjulpet med at skaffe kontakter til de helt rigtige vinbønder i området. Heldigvis for aftenens publikum har Bertrand tilbragt en stor del af sit liv i Sydney, så han talte flydende engelsk med tyk australsk accent 🙂 Det er lidt lettere for de fleste end hvis han havde insisteret på sit modersmål fransk.

Aftenen bød på seks vine (to hvide, fire røde), tre flotte retter mad fra køkkenet samt kaffe med lidt chokolader til.

Læs videre Flot vinaften i Støberiet (læsning for vestjyder)

Lækre tapas på Kaffeladen

Lækker mad på Kaffeladen
Lækker mad på Kaffeladen Valentinsaften – måske gentager de successen? Vi kan da håbe.

Jeg ved faktisk ikke, om indehaver af Kaffeladen, Hanne Max Christensen, har tænkt sig fremover at tilbyde tapas-serveringer som den, hun fyrede af Valentinsaften. Men måske – ved særlige lejligheder?

Man kan jo prøve at spørge hende, hvis ikke man nåede det i fredags, hvor Kaffeladen havde særligt aftenåbent for ægtefolk, kærestepar og andre…for eksempel mig og min veninde fra gymnasietiden, Syss, der havde valgt denne af alle aftener til at kigge forbi.

Nå, vi besluttede os for, at vi da godt kunne dele rum med alle de forelskede par, mens vi fik ordnet verdenssituationen og gennemdiskuteret, hvad der var sket siden vi sidst så hinanden for et halvt år siden, så vi valgte tapas-menuen på Kaffeladen, fordi tapas passer godt til at veninde-sludre hen over 🙂

Læs videre Lækre tapas på Kaffeladen

Valentins dag i Holstebro

valentine-wallpaper-pictures-1
Røde roser er kærlighedsblomster, og dem bliver der solgt mange af på Valentins Dag.

Jeg har en veninde, der fylder år på Valentins Dag. Og hun er oven i købet så heldig at have en mand, der husker den slags – og gør noget særligt ud af det. Så hvert år bliver hun særligt feteret den 14. februar.

Denne næste linje er meget svær at skrive uden at lyde ynkelig (og det ER jeg altså ikke) men; jeg har så desværre hverken fødselsdag på Valentins Dag – eller en kæreste/mand/beundrer, der markerer dagen.

Nogen (især mænd) ville nok sige, at det da kan være lige meget, for det er jo bare en kommerciel dag, der er opfundet for at tjene penge på blomster, chokolade og champagne. Og de vil også hævde, at det er meget bedre at blive feteret i hverdagen end kun på én særlig dag. Men helt ærligt; hvem af os bliver feteret hver dag?

Læs videre Valentins dag i Holstebro

Tapas på Holstebro Museum

 

tapas-anretning
Tapas-anretningen, som den så ud, da jeg var besøg. Museet har dog bestilt flotte træ-skærebrædter, som tapas’en fremover skal serveres på.

Jeg elsker Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum. Ikke bare de mennesker, der arbejder der – selv om de bestemt er en stor del af det – men også bygningerne, udstillingerne og ikke mindst caféen midt i det hele.

Indtil nu har man i caféen, hvorfra man gennem store vinduespartier kan se græsplæne, springvand, lidt skov i det fjerne og en dam med plastikænder, kunnet få kage, en oste- eller rullepølsemad og lidt tærte. Slut.

Men nu har museerne besluttet at “højne standarden”. De fire damer, der indtil nu har passet caféen på skift, og har bagt brød og tærter samt smurt madder, skal fremover koncentrere sig om at varme op, anrette og tage sig af gæsterne. Nu kommer maden nemlig næsten fiks og færdig udefra.

Og det er ikke nogen hvem-som-helst, der leverer.

Læs videre Tapas på Holstebro Museum