Jeg er vild med indiske dhals, og jeg har før skrevet her på bloggen, at jeg ikke behøvede flere opskrifter, for jeg havde allerede fundet den perfekte dhal hos Camilla Plum.
Men man har et standpunkt, indtil man tager et nyt – og da jeg faldt over denne opskrift fra Louisa Lorangs hånd, tænkte jeg, at den måtte jeg altså prøve, for den lød søreme godt.
Der er masser af hvidløg i denne ret. Lige noget for sundhedsapostle og vampyrer.
Nej hov, siger du måske, hvidløg holder da vampyrer væk? Men den myte er der bestemt noget lusket ved. Hvidløg virker nemlig antikoagulerende (det hæmmer altså blodets størkning), så det burde tiltrække vampyrer i stedet…
Men bortset fra lugten (og vampyr-tiltrækningen) er der nærmest ikke noget dårligt at sige om hvidløg. Det er en af de få fødevarer, som videnskaben seriøst har undersøgt, og resultaterne tyder på, at hvidløg indeholder stoffer, der er kræftforebyggende og kræfthæmmende. Den bedste måde at få de kræfthæmmende stoffer på er at spise rå hvidløg, og det bør man vælge frem for hvidløg som kosttilskud, siger kræftforskerne Richard Beliveau og Dennis Gingras i bogen “Kost mod kræft”.
Læs videre Cevapcici med auberginesalat og tzatziki (slankemad – sådan da)
Inden man kaster sig ud i “fagdad fatet magdus”, som den hedder i kogebogen – det står vist bare for noget så prosaisk som “små, fyldte auberginer” – skal man gøre sig klart, at det her er en ret, der indeholder en hel masse smage, vi ikke er vant til fra det danske køkken. I hvert fald ikke i aftensmaden.
Jeg synes, retten smager helt vidunderligt, men jeg er er også generelt vild med mad fra Mellemøsten og Nordafrika. Den her er fra Syrien.
Det behøver bestemt ikke være et udtryk for, at man er kræsen, hvis ikke man kan lide maden fra et bestemt område. Jeg er for eksempel langt fra overbevist om det fantastiske ved sushi og vil helst være fri for mere end bare at se på det (det ser pænt ud).
Læs videre Små fyldte auberginer – en smag, vi ikke er vant til
Jeg elsker curries. Altså, de der indiske retter med tusindvis af krydderier (måske lettere overdrevet), som man spiser med ris eller brød til.
Jeg laver dem ganske ofte om vinteren – især i januar og februar, hvor jeg er træt af julemad og gerne vil have noget med noget mere spark i.
Denne her er så ikke indisk – den er snarere thailandsk, men jeg er ikke helt sikker på, hvor mon inspirationen kommer fra. Opskriften kommer fra det madblad, jeg holder, som i sidste nummer havde tema om græskar.