Tag-arkiv: aubergine

Vegetarlasagne – når du har god tid (4 opskrifter på lasagne)

butternutlasagne
Butternut, spinat og ricotta-lasagne. Det smukke vinkrus er lavet af Helle Gyldenberg, der – i hvert fald sidst jeg talte med hende for halvandet års tid siden – har Butik2 i Søndervig.

Lad det være sagt med det samme – det her er ikke en opskrift, du sådan lige smækker sammen, når du kommer træt hjem og hurtigt skal affodre hele familien. Lasagnen her er både tids- og arbejdskrævende. Men ikke svær.

Fra jeg startede og til jeg stod med den færdige lasagne, der havde hvilet i 10 minutter, så den kunne “sætte sig”, gik der to timer og 20 minutter. Måske kunne jeg have sparet 15 minutter på at være med økonomisk med tiden, men så heller ikke mere. Og hvad værre er; den første halvanden times tid er du faktisk travlt optaget af at lave lasagne og kan ikke sådan lige gå og få andre ting fra hånden.

Butternutsquash/ricotta/spinat-lasagnen er altså til en dag, hvor du har god tid og vil nyde at være i køkkenet.

Læs videre Vegetarlasagne – når du har god tid (4 opskrifter på lasagne)

Den sicilianske ratatouille

Caponata
Den sicilianske version af ratatouille – med chokolade, mandler og kapers.

Alle dem, der har ferieret i Provence – eller bare er vild med Middelhavsmad, hvad enten det nu er vild med at spise det og/eller vild med at lave maden fra området – kender vegetarretten ratatouille.

Det er en klassiker med forskellige fremgangs-metoder alt efter, hvad man hælder til – nogen sværger til at stege grøntsagerne hver for sig, andre tilbereder det hele sammen i én pærevælling – og går groft sagt ud på, at aubergine, squash, tomat og peberfrugt steges i olivenolie med hvidløg, løg, timian og andet godt.

Men nede i det sydligste Italien, på Sicilien, har de altså en version af den ret, der sparker r.. ! Ja, det synes jeg i hvert fald – og det synes Allegra McEvedy også, så her er hendes opskrift.

Læs videre Den sicilianske ratatouille

Næh, det ser ikke ud af noget særligt…

gratin
En lidt anonymt udseende ret; auberginegratin. Den pæne trækniv med ben-skæfte er fra Holstebros forhenværende venskabsby, Karkkila i Finland.

Faktisk er den vel nærmest lidt kedeligt at se på – sådan en gratin, altså.

Men den her smager bare vildt godt. Jo, det passer! Sådan rigtigt åh-nej-jeg-er-kommet-til-at-spise-det-hele godt.

Aubergine-gratinen er den slags mad, der nærmest glider ned af sig selv. Men den er altså også “blød og beige” og kræver derfor et modspil – noget tilbehør, der har struktur, knaser og er grønt 🙂

En god grøn salat vil være fin – eller en hvidkåls-gulerodssalat – og selv om der er brødkrummer ovenpå, er godt, groft brød ikke helt tosset til.

Og hvis du enten slet ikke er til ost – eller er til Lillebror-ost, bamseboller og kødpølse (altså mad, der ikke smager af noget), skal du finde en anden opskrift.

Læs videre Næh, det ser ikke ud af noget særligt…

Det nordafrikanske aubergine-trick

annis fad
Det lækre keramikfad er lavet af min veninde, Anni Jensen, Keramikværkstedet. Salaten har jeg lavet 🙂 Og sjalet, som fadet står på, har jeg købt i Bangalore i Indien.

En veninde skrev for nylig til mig, at det, hun havde mest brug for, var hjælp til at få brugt nogen helt specifikke grøntsager, som hun ikke syntes var nemme at få anvendt.

Aubergine var én af dem, hun ofte gav op overfor.

Jeg er rigtig glad for auberginer – og jeg synes, der er et væld af anvendelsesmuligheder. Så nu vil jeg i løbet af det næste par uger komme med tre-fire opskrifter, hvor auberginer indgår.

Jeg starter i aften med en marokkansk salat, en traditionel opskrift.

Den hedder på engelsk Four Flavour Salad. På dansk er det vel noget i retning af “salat med fire smage” – det lyder ikke ret godt, vel?

Læs videre Det nordafrikanske aubergine-trick