
Engang i juli 2021 kom vennerne fra Bornholm, Lene og Jesper og deres søn Asmus, på besøg hos Trine og Mads – og jeg blev spurgt, om jeg ville være med til frokost-sammenskudsgilde.

Som vist nok nævnt mange gange før, så er jeg ret vild med madskribenten Nigel Slater.
Den 62-årige engelske Nigel Slater har skrevet for magasinet Marie Calire, men er mest kendt som stor bidragyder til Observer Food Monthly – og for sin biografi om sin besyndelige opvækst, hvor mad blev en slags erstatning for manglende kærlighed fra faderen og stedmoderen.
Nå, jeg er især vild med hans The Christmas Chronicles, og det er der, jeg har fundet denne opskrift på en pate, der fik mit mundvand til at løbe, da jeg læste den.

Jeg er vist kommet ind i en stime af “mad fra dengang, jeg var barn”. Noget af det er mad, som jeg ikke har fået, siden min farmor døde for 30 år siden – som for eksempel de hjemmelavede kød og melboller til oksekødssuppen forleden. Andre ting er noget, jeg ikke har fået siden min mor døde for seks år siden – som for eksempel æbleflæsk på rugbrød.

Tiden nærmer sig for 2016s julefrokost for canastaklubben.
Jeg kan godt gå og småglæde mig til den eftermiddag/aften det meste af et år 🙂 Dels er der det ualmindeligt gode selskab af fem af de kvinder, jeg holder allermest af (når jeg tæller på fingre, mangler der seks stykker mere, så er alle de dejligste veninder/søster der – måske skulle jeg engang lave den helt store julefrokost?) og dels elsker jeg at have “frie hænder” til at vælge et tema og en række retter, som jeg skal lave.