Jeg elskede sursød sovs, da jeg var barn/teenager. Ikke den der kinesiske variant, men den danske til oksekød.
Min mor var virkelig god til at lave den, men af en eller anden grund fik vi oftere peberrodssovs til oksekødet, selv om jeg plagede. Jeg synes at erindre, at det var min far, der ville have peberrodssovs, men da jeg talte med ham i aftes i telefonen, sagde han, at han altid havde foretrukket sursød sovs. Hmmmm….
“Har du en ide til, hvad vi kan servere som hovedret?” spurgte min veninde i en mail op til Lillenytårsaften. Vi tre kvinder skulle stå for hovedretten, mens mændene tog sig af forret, dessert og boblevand.
Men nej, mit hoved var tomt for ideer. Vi har tidligere blandt andet fået beuf bourgogne, culotte med ovnstegte rodfrugter, rådyrkølle og coq au vin. Så det skulle gerne være noget andet. Men jeg var blank.
Jeg er vist kommet ind i en stime af “mad fra dengang, jeg var barn”. Noget af det er mad, som jeg ikke har fået, siden min farmor døde for 30 år siden – som for eksempel de hjemmelavede kød og melboller til oksekødssuppen forleden. Andre ting er noget, jeg ikke har fået siden min mor døde for seks år siden – som for eksempel æbleflæsk på rugbrød.
Jeg skrev her på bloggen i sidste uge om, at jeg var vågnet midt om natten med en glubende lyst til suppe med melboller!
Jo, jeg havde drømt, at jeg sad i et stort køkken i et gammelt træhus, indviklet i et tæppe, fordi det var koldt. Ud af vinduet kunne jeg se klipper og hav. Der var ikke sne, men det var helt klart efterår/vinter. Ved komfuret, med ryggen til mig, stod en mand og var ved at lave oksekødssuppe med kød- og melboller til mig…