Jeg havde ikke noget særligt nært forhold til min mormor.
Vi kom ikke hos dem ret tit, og det var faktisk først, da jeg blev voksen – og især hen mod slutningen af min mormors liv – at hun ringede mig op nogle gange, og vi fik nogle lange snakke, hvor hun fortalte om sit liv.
Så det er ikke voldsomt mange minder, jeg har om hende. Jeg har nogle få ting herhjemme, som jeg mærkeligt nok har fået af hende – min søster har for eksempel aldrig fået noget – et par messingbilleder med scener fra landlig idyl, et tinkrus og en porcelænssnapseflaske, der forestiller en tyk, fordrukken mand.
