Jeg spiser ikke rasende meget kød. Til aftensmad vel kun en gang om ugen. Eller sjældnere.
Det er ikke fordi jeg ikke kan lide kød, jeg har bare ikke så tit lyst til det. Bortset fra frikadeller og forloren hare 🙂 Og så kan jeg godt lide sådan en god kamsteg med sprødt svær juleaften.
Men jeg har det rigtigt svært, hvis jeg bliver inviteret ud på en stor blodig bøf med sauce bernaise, håndskårne kartofler og et glas Amarone til. Det er (er mit indtryk) enhver mands hedeste drøm – jeg har i hvert fald haft et par kærester, der fik julelys i øjnene bare ved tanken. Men det er altså ikke min drøm.
Derfor er det så meget desto mere underligt – ja, ja, jeg erkender det – at jeg faktisk rigtig godt kan lide råt kød!
