I Sydfrankrig spiser de også pizza. Ja, jeg er da sikker på, at de – som mange andre steder i verden – har en Guds velsignelse af mere eller mindre italienske pizzaria’er.
Men de har altså også deres helt egen version, en løgpizza, de kalder en pissaladiere.
Jeg elsker auberginer, så det er ikke så mærkeligt, at ”auberginesalat” hører til blandt mine absolutte favorit-dip. Hvorfor det bliver kaldt en salat – også på engelsk – ved jeg ærlig talt ikke, for det er (afhængigt af, hvor meget man blender) enten en glat dipsauce eller en lidt grovere mos. Ikke en salat.
Nå, men forleden til den der grillfest, medbragte jeg også mit super-grillfest-brød, som jeg før lavet med stor succes.
Når jeg skriver ”lavet”, mener jeg det i ordets aller ”løseste” betydning. For faktisk har jeg købt det flutes, der ligger til grund for successen….
Som tidligere nævnt her på bloggen, så er jeg et af de ”mærkelige” mennesker, der rent faktisk kan lide tørrede bønner og linser. Ja, i grunden synes jeg, at de er rigtigt lækre.
Ikke mindst butterbeans, som bliver smøragtigt bløde og lækre, når de bliver kogt længe nok – hvilket vil sige omkring 75 minutter.