Når jeg bare ikke orker at bruge lang tid i køkkenet, men alligevel er sulten, har jeg nogle “fastfood-retter” på mit repertoire.
To af retterne af spaghetti-retter, og ingen af dem tager meget længere at lave, end den tid pasta’en skal koge.
Begge retter er vegetariske – men de kan begge sagtens spises som tilbehør til for eksempel et stykke grillet kylling eller en laksebøf.
Jeg “opdagede” flødekartofler, da jeg var 20-21 år.
Jeg boede i kollektiv i Århus med blandt andet Else, og vi gik klasse på Journalisthøjskolen med Ulla, som boede sammen med sin bedste veninde, Lisbeth. Ulla og Lisbeth spillede canasta, noget de gerne fortalte om – og på et tidspunkt fik Else og jeg sagt, at det ville vi da gerne lære.
Jeg har spillet canasta lige siden – i forskellige grupperinger – så det er efterhånden i 30 år med et godt kortspil, hvor man ikke spiller om penge 🙂
Den første gang, vi skulle mødes privat hjemme hos Ulla og Lisbeth (hvor husholdet også talte en enorm kanin, der bare hed Ninen), skulle vi naturligvis have noget at spise. Vi var såmænd ikke mindre interesserede i mad dengang, end vi er i dag – men vi havde MEGET færre penge. Jeg kan huske, at vi diskuterede, om vi skulle bruge penge på kød, men blev enige om, at det havde vi simpelt hen ikke råd til.
English version (dansk version efter denne): Most of the recipes on my blog are in danish. But it makes sense to write this one in english as well, as I have it from my estonian friend Triin Toome-Hosman.
I am a member of a European town twinning association with one town from each of the member states of the European Union. The association is called The Douzelage. My city, Holstebro, is the danish city-member in the association, and we have been a member since 1991. I joined the organisation in 1992 and became the head of the danish group in 2006. Many years ago I met Martijn Hosman from the dutch town of Meerssen at a Douzelage-meeting, and we became friends. Martijns father Joop was also an active Douzelage-member.
Read more about the Douzelage-movement on http://www.douzelage.org/
Jeg elsker hummus.
Det er en kærlighed, der begyndte under min studietid i Århus, hvor vi kom på en billig, men god, græsk restaurant – og altid fik humus som starter/forret.
Siden har jeg også fået det i Libanon og Syrien – og har selv afprøvet utallige opskrifter. Det er nemlig ikke så ligetil, synes jeg, at lave den lige så god som de gør på restauranterne.
Nu har jeg endelig fundet en yndlings-opskrift, en cypriotisk én – og så får I lige min veninde Sørines humus-opskrift også, for den er altså også god.