Tag-arkiv: Valdemarsro

Caviar på blinis

Lene er i gang med min gode blinispande. Nej, det er ikke tit, jeg bruger den, men når jeg skal lave blinis eller små amerikanske pandekager, er den guld værd.

Nytårsaften lavede søster og jeg mad sammen. og det blev godt. og temmelig meget mindre stressende end juleaften. Lene stod for at lave blinis til forretten. Og de blev rigtigt gode – jeg tror, hun var lidt misundelig på min medbragte klasse-blinispande, der er svensk og købt over nettet 🙂

Læs videre Caviar på blinis

Jomfruhummerhaler med hvidløg

Det så meget flottere ud på Valdemarsro’s foto – til gengæld smagte det forrygende og fadet blev nærmest slikket rent…:-)

“Sikke godt her dufter!”, udbrød mine gæster, da der – fem minutter efter, de havde fået noget i glassene – bredte sig en duft af hvidløg og citron i lejligheden.

Og maden kom hurtigt på bordet, for jomfruhummerhaler skal ikke tilberedes ret længe – så bliver de tørre – og de skal serveres straks, de er klar.

Læs videre Jomfruhummerhaler med hvidløg

Pulled pork i ovn

I oktober var jeg sammen med min ældste veninde – ikke af år, men hende jeg har kendt længst – på ferie i Vilnius.

Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor vi kom til at tale om min årlige julefrokost for canastaklubben (men vi taler nu i det hele taget ret meget om mad 🙂 ), men jeg kan huske, at jeg beklagede mig lidt over, at jeg var blevet så gammel, at jeg synes, det er svært at overskue, når det hele skal være færdig nogenlunde samtidig. Og så brokkede jeg mig også lidt over, at jeg tilbragte så meget tid i køkkenet i stedet for sammen med veninderne – og det til trods for, at jeg jo altså elsker at lave mad til dem.

Læs videre Pulled pork i ovn