Nytårsaften lavede søster og jeg mad sammen. og det blev godt. og temmelig meget mindre stressende end juleaften. Lene stod for at lave blinis til forretten. Og de blev rigtigt gode – jeg tror, hun var lidt misundelig på min medbragte klasse-blinispande, der er svensk og købt over nettet 🙂
“Sikke godt her dufter!”, udbrød mine gæster, da der – fem minutter efter, de havde fået noget i glassene – bredte sig en duft af hvidløg og citron i lejligheden.
Jeg har netop spist det sidste af den portion brombær-syltetøj, jeg lavede i maj 2023 (jeps, det holder sig godt, hvis man tænker på hygiejnen) – og det var først bagefter, at jeg kom i tanke om, at jeg burde have taget et foto af det, som det lå der og så lækkert ud ovenpå en franskbrødsmad med ost 🙂
I oktober var jeg sammen med min ældste veninde – ikke af år, men hende jeg har kendt længst – på ferie i Vilnius.
Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor vi kom til at tale om min årlige julefrokost for canastaklubben (men vi taler nu i det hele taget ret meget om mad 🙂 ), men jeg kan huske, at jeg beklagede mig lidt over, at jeg var blevet så gammel, at jeg synes, det er svært at overskue, når det hele skal være færdig nogenlunde samtidig. Og så brokkede jeg mig også lidt over, at jeg tilbragte så meget tid i køkkenet i stedet for sammen med veninderne – og det til trods for, at jeg jo altså elsker at lave mad til dem.