Hovedret – and med middelaldersauce, rødkålssalat med pærer og rosenkål med kastanjer og pancetta.
Anden ved sidste års julefrokost var lidt speciel. Den var fyldt med appelsiner og nelliker, og så blev den serveret med en sødlig (men helt vidunderlig) middelaldersauce.
Der var også rosenkål med pancetta og kastanjer til – og så ville jeg gerne have noget, der var lidt “lettere” og lidt friskt.
Det blev til denne dejlige rå rødkålssalat, frisk fra Karolines køkken 🙂
Den sicilianske version af ratatouille – med chokolade, mandler og kapers.
Alle dem, der har ferieret i Provence – eller bare er vild med Middelhavsmad, hvad enten det nu er vild med at spise det og/eller vild med at lave maden fra området – kender vegetarretten ratatouille.
Det er en klassiker med forskellige fremgangs-metoder alt efter, hvad man hælder til – nogen sværger til at stege grøntsagerne hver for sig, andre tilbereder det hele sammen i én pærevælling – og går groft sagt ud på, at aubergine, squash, tomat og peberfrugt steges i olivenolie med hvidløg, løg, timian og andet godt.
Men nede i det sydligste Italien, på Sicilien, har de altså en version af den ret, der sparker r.. ! Ja, det synes jeg i hvert fald – og det synes Allegra McEvedy også, så her er hendes opskrift.
Billedet af frugt og bær har jeg taget i en markedshal i Sankt Petersborg på min netop overståede sensommerrejse.
Faktisk er jeg ikke specielt god til at spise frugt.
Det er en rigtig skidt ting at sige i et selskab, for der er altid én, som siger; “Jamen, hvordan kan man dog ikke lide æbler!? Det kan da ikke passe”.
Det er nu heller ikke sådan, at jeg ikke kan lide æbler. Jeg spiser da et halvt hver morgen, skåret i stykker og smidt på min A38. Og jeg kan også godt lide tilberedte æbler – altså æblekage, æblegelé, tørrede æbleringe o.s.v. Jeg får bare sjældent lyst til at sætte tænderne i et friskt æble. En sådan holdning ville sikkert få Claus Meyer til at besvime, men sådan er det bare. Jeg kan bedst lide grønne, syrlige æbler, hvis det skal være…