Tag-arkiv: parmesan

Bennys courgettesuppe

 

Det ser ikke ud af så meget – men det er altså en knaldgod suppe!

Det her er sådan en rigtig sommersuppe.

Én, man kan lave, hvis man har et drivhus alt for fyldt med courgetter og ikke aner, hvad man skal stille op med dem – eller én, man laver, bare fordi den hurtig, nem og velsmagende.

Men det er selvfølgelig ikke en opskrift, man kaster sig over, når det er 29 grader udenfor.

Til gengæld passer den præcis til sådan en dag som i dag – den 4. juli; dansk sommer med øsende regn, blæst 6 m/s og cirka 14 grader.

Læs videre Bennys courgettesuppe

Rødbederisotto

Rødbederisotto med frisk spinat. Så lækkert.

Opskriften står i De danske Vægtkonsulenters (DDV) bog, ”Middage” fra 2010, under kapitlet ”Vinter”.

Men jeg spiste nu retten med stor fornøjelse i går, den 1. juni, anden pinsedag og med 22-23 graders varme udenfor. Og nød et glas kold retsina til.

Risottoen er vanvittig flot, lige indtil man tilsætter osten – så bliver den mere ”lyserød” og douce i farven. Men osten skal altså til!

Læs videre Rødbederisotto

Crispy ravioli

Den ser stor ud, men filodej mætter ikke specielt – og det er dej, der er mest af 🙂

De her sprødstegte firkanter elsker jeg.

Da man først skal lave en tomatchutney, er de ikke helt hurtige at lave, men de er tiden værd.

Oprindeligt er opskriften fra De Danske Vægtkonsulenter (DDV), men jeg bruger en del mere mozzarella, og en hel del mere olie at stege i, så kaloriefattige er de næppe.

Læs videre Crispy ravioli

Aubergine-bøffer

Auberginebøffer – her serveret med en quinoasalat, som jeg glemte at bede om opskriften på 🙂 Men bøfferne går til lidt af hvert, vil jeg mene.

En gang om måneden laver jeg mad til min kollega Stine  – og en gang om måneden laver hun mad til mig. Det er en god deal, ikke mindst efter at hun er blevet flyttet til Struer-redaktionen, så vi ikke mere ser hinanden hver dag. Men så kan vi da samler lidt op på, hvad der er sket i hinandens liv hver 14. dag.

Læs videre Aubergine-bøffer